Mit Østfyn

Mit Østfyn er et samarbejde mellem museer og skoler på Østfyn, der skal sikre, at alle børn og unge fra Østfyn gennem deres skoletid får et godt kendskab til Østfyns spændende kulturarv.

Mit Østfyn består i en række korte undervisningsforløb for 3. til 6. klassetrin på alle skoler i Kerteminde og Nyborg Kommuner. Der et tale om en række forløb, hvorigennem det sikres at den enkelte folkeskoleelev i løbet af sin skoletid får kendskab til lokalområdets kulturarv og fysisk møder kulturarven.

Forløbene er udviklet i et samarbejde mellem faglærere fra østfynske skoler og faginspektører på museerne og er udarbejdet, så de imødekommer folkeskolens trin- og fagmål. Alle forløb tilbydes gratis til klasser i Nyborg og Kerteminde Kommuner.

Forløb kan bookes alle hverdage i skoleåret inden for tidsrummet 8-15. 

Hent infoark om Mit Østfyn.

 

Forløb


Kunsthistorie på Johannes Larsen Museet:
 3. klassetrin

Læs mere

Fag: billedkunst

Med udgangspunkt i Johannes Larsen og hans kunst præsenteres eleverne for forskellige kunstneriske teknikker og udtryk samt farvernes og kompositionens betydning. Der er desuden samtaler med eleverne om naturen i kunsten og om Johannes Larsens skildringer af familien.

Book: tlf. 51 29 87 40 eller mail 

Vikingetid på Vikingemuseet Ladby: 4. klassetrin

Læs mere

Fag: historie og evt. kristendomskundskab

Et forløb, hvor eleverne så at sige "kommer på besøg i vikingetiden". Eleverne får i forløbet forståelse for, hvordan et liv tog sig ud i vikingetiden, og hvordan Østfyn tog sig ud dengang. Forløbet vil også indbefatte vikingetidens mytologi og vikingernes tanker om døden og begravelsesritualer. Forløbet kunne derfor med fordel kombineres også med faget kristendomskundskab. 

Book: tlf. 23 96 35 25 eller mail

Middelalder på Nyborg Slot:  5. klassetrin

Læs mere

Fag: historie

Et forløb, hvor eleverne skal lære om magtforhold i middelalderen og om Storebælts og Østfyns vigtige rolle i Danmarkshistorien på denne tid. Herunder danehofferne og Danmarks første grundlov.

Book: tlf. 61 38 79 30 eller mail

Handel og håndværk i renæssancen/nyere tid: 6. klassetrin

Læs mere om forløb på Borgmestergården

Læs mere om forløb på Farvergården

Fag: historie

Et forløb med fokus på købstædernes rolle i Danmark og i handlen med omverdenen. Eleverne i Nyborg Kommune besøger Borgmestergården, og eleverne i Kerteminde Kommune besøger Farvergården. På Borgmestergården vil fokus være på handel, håndværk og bystyre i renæssancen. På Farvergården vil fokus være på handel, fiskeri og håndværk i det 19. og 20. århundrede.

Book på Borgmestergården: tlf. 61 38 79 30 eller mail

Book på Farvergården: tlf. 24 29 87 43 eller mail

Mit Østfyn

Særforløb på Østfyns Museer for alle 3.-6.-klasser i Kerteminde og Nyborg kommuner.

Læs mere.