4: Jeppe Larsen: Parti fra Fyns Hoved

Parti fra Fyns Hoved

Jeppe Larsen (1935-1984): Parti fra Fyns Hoved. U.å. Olie på lærred, 80 x 95 cm. Johannes Larsen Museet.

Som barnebarn af Johannes Larsen voksede kunstneren Jeppe Larsen op i Kertemindes kunstnermiljø. Han arvede sin farfars blik for og kærlighed til naturen i Kerteminde og var dybt engageret i bevarelse af Kertemindes by og miljø.

Selvfølgelig har han også været på Fyns Hoved for at opleve den særlige natur her. Maleriet er ligesom det foregående fra landtangen Korsøre. Jeppe Larsen har kigget mod øst ind over strandsøen Pugesø, et lavvandet område, som er i konstant forandring. Her har han malet vådområdets vegetation med alle sine varme gule, røde og grønne farver, som skyder sig ind og ud imellem det omgivende blå vand. Ovenover hæver en høj på en gang truende og oplyst himmel sig, hvor skyer danner fantastiske mønstre i farver, der går fra lilla til lys gul og kun enkelte steder lader en blå himmel titte igennem.

Området ligger lige ved den lille lysthavn, men hvis man prøver at genkende området ved at sammenligne den lille strandsø på Jeppe Larsens billede med stedet i dag, kigger man forgæves. Det er et vådområde, hvor grænsen mellem vand og land er hårfin og hele tiden ændrer sig. Fra måned til måned alt efter årstid og nedbør opstår og forsvinder de små søer. Vi kan dog genfinde landtangen og Langø, som ses i baggrunden. Det trekantede sømærke i maleriets venstre side er også stadig her på Korsøre.

Kunstruter: Nu kan du tage en app eller en folder med ud i naturen og finde kunstnernes motiver i landskabet. Find Malernes Fyn på Fyns Hoved, Vestfyn og i Svanninge Bakker.

Læs mere
Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kunstcamper, er det dig?
Mandag til fredag i uge 27 kl. 9-16
Johannes Larsen Museet

Campen er fuldt booket.

 

Ekspeditionstelt i haven
Uge 27 til 32 2018
Johannes Larsen Museet

Hvor grønt er græsset i Larsens have?

Grønne havebilleder og grønne fingre
Tirs. og tors. kl. 11-15 i uge 27 til 32
Johannes Larsen Museet

Har du grønne fingre?

Graffitikirsebær
22. juli kl. 11-14
Johannes Larsen Museet

Har du lyst til at prøve at male med spray?