10: Fritz Syberg: Blomstereng

Blomstereng. Fyns Hoved

Fritz Syberg (1862-1939): Blomstereng. Fyns Hoved. 1909. Olie på lærred. 59 x 80 cm. Johannes Larsen Museet. Foto: Jakob Gaasvig, Inferno.

Det er en smuk sommerdag inde midt i landet på Fyns Hoved. Engens vilde blomster er det centrale motiv med de bløde bakker i baggrunden. Sommerlyset og blomsternes farveflor går i et, og Fritz Syberg er med det vibrerende lys og stærke farver her tydeligt inspireret af den franske impressionisme, en stilretning som opstod i slutningen af 1800, hvor kunstnerne forsøgte at fange det hurtige og visuelle indtryk af lys og farver på stedet frem for en detaljeret gengivelse af objekter inde i atelieret, som ellers tidligere var kutyme.

Fritz Sybergs maleri af en blomstereng udtrykker en spontan og stærk male- og sommerglæde. Forgrundens blomster er bygget op af korte, grove, lodrette og farvemættede strøg, der gengiver engens virvar af lilla, gule og lyserøde blomster, og i baggrunden har Fritz Syberg malet engene og de hvælvede bakker med mere udflydende vandtrette strøg og farver men i samme nuancer.

Horisontlinjen er højt placeret i billedet, hvilket levner plads til at give det frodige landskab hovedrollen, men herover viser en smuk sommerhimmel sig med klare blå farver og et skydække, hvor de blå farver anes igennem og som blomsterengens gule, pink og lilla farver spejler sig i. Fritz Syberg har på denne måde fanget den særlige stemning, der er ved denne eng, som ligger smukt udbredt på Fyns Hoved, omringet af vand til næsten alle sider, men som på grund af bakkerne ikke anes. Engen er her stadig, men sommerblomsterne bliver spist af de køer og får, som i dag går på den.

Kunstruter: Nu kan du tage en app eller en folder med ud i naturen og finde kunstnernes motiver i landskabet. Find Malernes Fyn på Fyns Hoved, Vestfyn og i Svanninge Bakker.

Læs mere
Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Arkitekturværksted
Lør d. 10. til tors d. 15. feb 2018, kl. 10-15
Johannes Larsen Museet

Vinterferie: Design, tegn og byg dit fremtidshus

Tapetets sidste dag
Søndag den 28. januar kl. 14-18
Johannes Larsen Museet

Vær med på Ladbytapetets sidste dag på Johannes Larsen Museet.

Rundvisninger 2018
Hele 2018
Johannes Larsen Museet

Kom med på en af vores gratis introduktioner. Få et overblik her.

MÅ GERNE BERØRES
3. februar - 29. april 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev en udstilling skabt af billedhugger Lars Abrahamsen og forfatter og digter Eske K. Mathiesen.