Fynbomalerne

Fynbomalerne udgjorde en hel koloni i starten af 1900-tallet. Betegnelsen Fynbomalerne er et lidt elastisk begreb, der fuldt udfoldet talte en 10-15 medlemmer. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om gruppens kerne. Ud over Alhed og Johannes Larsen var de øvrige centrale skikkelser Peter Hansen og kunstnerparrene Anna og Fritz Syberg samt Christine og Sigurd Swane. Christine var lillesøster til Johannes Larsen og boede blot 100 meter fra Møllebakken. Hun blev gift med Sigurd Swane, der i en årrække slog sig ned her. 

Anna Syberg var søster til Peter Hansen, og sammen med Fritz Syberg stammede de fra Faaborg, mens Johannes Larsen og Christine Swane var født og opvokset i Kerteminde. Alhed Larsens barndomshjem.

godsforvalterboli-gen Erikshåb, lå ca. midtvejs mellem Faaborg og Odense. Fynbomalerne var næsten jævnaldrende og kendte hinanden fra ungdomsårene. Alene opvækst og familierelationer knyttede således kunstnergruppen til de to købstæder, Faaborg og Kerteminde, der huser kunstnergruppens to museer: Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst og Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Hertil kommer, at gruppen i vid udstrækning bosatte sig i det fynske.

En ny generation af malere tog afsæt i kolonien. Sigurd Swane og Harald Giersing giftede sig ind i kredsen, og helt unge talenter som Olaf Rude, Jens Adolf Jerichau, Harald Leth og Sven Havsteen-Mikkelsen kom på inspirationsophold her.

 

På skuldrene af Zahrtmann og Philipsen

Johannes Larsen var sammen med malerne Fritz Syberg og Peter Hansen centrale skikkelser i gruppen af kunstnere, som betegnes Fynbomalerne. Johannes Larsen benægtede dog eksistensen af en egentlig skole. Han fandt, at der var stor forskel på deres kunst, og at der i stedet var tale om venskabelige relationer og et fælles udgangspunkt - bla. at male billedet færdigt på stedet, så vidt muligt. De tre kunstnere mødte hinanden på Zahrtmanns skole i København, og det var her i landets mest intense studiemiljø, at Johannes Larsen modnedes som kunstner og fik skabt en vennekreds og en identitetsbase, som blev grundlaget for erobringen af en position i landets kunstliv. Vennekredsen talte bl.a. også kunstnerne Poul S. Christiansen, som var den ældste af eleverne, og Karl Schou. Karl Schou kom ganske vist ikke fra Fyn, men han blev senere en del af 'familien'.

Zahrtmanns skole opstod i 1885 som et resultat af den stigende utilfredshed med Kunstakademiets stivnede undervisningsformer og manglende fornyelse i 1880'erne. Kristian Zahrtmann lagde vægt på udviklingen af den enkelte elevs personlige udtryk, og det er vanskeligt at spore et fællessprog i hans elevers kunst, måske bortset fra den store interesse for farvens væsen. Zahrtmanns maleri kom således kun i ringe grad til at præge eleverne, hvilket er med til at forklare, hvorfor de fynske malere står så stærkt samlet som gruppe samtidig med, at de er udpræget individualister.

Theodor Philipsen blev dog i høj grad en kilde til inspiration for de unge kunstnere. Hans friluftsmaleri, dyrestudier fra Kastrup og Saltholm samt brugen af lys og farver påvirkede således gruppen af unge kunstnere. Philipsens interesse for de franske impressionister, som han mødte i forbindelse med studier i Paris, rejser i Frankrig og mødet med Paul Gauguin i København, påvirkede hans eget maleri, men satte også spor hos Fynboerne, ikke mindst hos vennen Johannes Larsen. En anden kunstner med tilknytning til impressionismen, Viggo Johansen, fik også et nært forhold til Johannes Larsen.

Som et led i krigen mod Kunstakademiet og monopolet i forhold til udstillingsmuligheder blev Den Frie Udstilling dannet, hvor lokaler blev stillet til rådighed af kunsthandler Kleis. De unge kunstnere fik hermed en mulig indtægtskilde. Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen debuterede på Den Frie i 1894.

De kvindelige fynbomalere 

Det var reglen snarere end undtagelsen blandt kunstnerne på Fynbomalernes tid, at en maler dannede par med en malerinde. Dette var således også tilfældet med de kvindelige kunstnere Alhed Larsen (gift med Johannes Larsen), Anna Syberg (gift med Fritz Syberg) og Christine Swane (gift med Sigurd Swane). Skønt kvinderne langtfra var kuede i disse forhold, så var samtidens opfattelse ofte, at den kvindelige kunstner var den kreative amatør ved sin professionelle mands side. Denne opfattelse fik betydning for kvindernes mulighed for at udstille deres kunst og slå igennem på linje med deres mandlige kolleger.  

Da Faaborg Museum blev oprettet i 1910, var det således kun med en symbolsk repræsentation af de kvindelige Fynbomalere. Anna Syberg rasede over, at kvinderne blev skubbet til side af de mandlige kunstnere. Indkøbskomitéen til opbygningen af Faaborg Museum talte kun mandlige kunstnere fra gruppen, og i museets protokol kan man læse, at "Ved Forhandlingerne ønskede Peter Hansen og Birkholm ført til protokols, at de stemte imod Antagelsen af Fru A. Larsen og Frk. Christine Larsens Arbejder. Peter Hansen desuden imod Fru Syberg".

I 1912 lavede Alhed Larsen, Anna Syberg og Christine Swane en separatudstilling i Den frie Udstillingsbygning sammen med tre andre kvindelige kunstnere. Kun én af de kvindelige fynbomalere levede længe nok til at opleve sin egen succes, Christine Swane. Hun blev 84 år. Ved 60-års alderen blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, begyndte at få legater, priser og bestillinger på udsmykningsarbejder. Alhed Larsen døde som 55-årig uden at have "slået igennem" som kunstner, men to år efter sin død fik hun ros for sit kunstneriske arbejde, da Johannes Larsen holdt en udstilling med mange af hendes malerier, samt sine egne. Anna Syberg blev kun 44 år, men skulle have glædet sig over, at Faaborg Museum nu værdsætter hendes kunst så meget, så den fylder hele to rum. De tre kvinders kunst anses at være fuldt på højde med mænds kunst.

De kvindelige Fynbomaleres motivverden er typisk blomster, opstillinger, interiører og vinduesudsigter, da disse motiver lod sig kombinere med kvindernes øvrige funktioner i hjemmet.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ladbytapetet forlænges
9. november 2017
Johannes Larsen Museet

Det smukke Ladbytapet bliver lidt længere på museet.

Festen fortsætter i Larsens atelier
7. november 2017
Johannes Larsen Museet

Vi fortsætter "Den store fest" med smukke juleborde i Larsens atelier.

Vinder af skolekonkurrencen fundet
2. november 2017
Johannes Larsen Museet

Endelig kan vi afsløre vinderklassen, der har lavet den mest vidunderlige verden.

Kort om Klingen
30. oktober 2017
Johannes Larsen Museet

Klingen var et ungt og moderne kunsttidsskrift, og det kom fra Kerteminde.