Pakketilbud: Kunst og natur i Kerteminde

For grupper mellem 25 og 50 personer.

Invitér din forening, klub eller vennekreds med til den smukke købstad Kerteminde og oplev kunst og natur udspille sig i det dejlige landskab mellem Kerteminde Fjord og Storebælt. Få det hele serveret i en pakke og nyd godt af den brede vifte af oplevelser som Kerteminde kan byde på.
Oplev havets magi på Fjord&Bælt i selskab med en fascinerende formidler, der vil føre jer fra kæmpe hvalskeletter og små krabber til levende og helt unikke sæler og marsvin.

Besøg Johannes Larsen Museet, hvor I vil træde ind i fugle- og naturkunstneren Johannes Larsens (1867-1961) hjem og se hans fantastiske værker af naturen omkring Kerteminde. En engageret rundviser vil give jer en introduktion til museet, kunsten og historien.

Frokosten skal I nyde på Tornøes Hotel med udsigt over Kerteminde Havn - lige der hvor fjord og bælt mødes, og kaffen vil I få serveret i det hyggelige Kaffehus på Johannes Larsen Museet.

Tilbuddet gælder i månederne februar-maj og september-november.

PRIS: 439 KR. PR. PERSON. Inkl. entréer, rundvisninger, frokost inkl. 1 genstand, kaffe og kage. Ekskl. transport. Ekstra fordel: Buschaufføren er inkl. GRATIS i prisen

Program*

  • Kl. 10.00: Ankomst til Fjord&Bælt - rundvisning på Fjord&Bælt
  • Kl. 11.00: Træning og fodring af sæler og marsvin
  • Kl. 12.00: Frokost på Tornøes Hotel
  • Kl. 13.30-15.30: Rundvisning samt kaffe og kage på Johannes Larsen Museet. Hvis flere end 25 deltagere, deles gruppen i to. Den ene halvdel starter med rundvisning, den anden med kaffe og kage. Kl. 14.30 bytter grupperne.
  • Kl. 15.30: Turen går hjemad

*Tidspunkter kan tilpasses inden for institutionernes åbningstider. Kontakt Fjord&Bælt / Johannes Larsen Museet for tilbud på besøg uden for åbningstid.

Book

Booking: Kontakt tlf. 2488 6206 mellem kl. 9-14.

Download tilbud som pdf.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

MÅ GERNE BERØRES
3. februar - 29. april 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev en udstilling skabt af billedhugger Lars Abrahamsen og forfatter og digter Eske K. Mathiesen.

Ekspeditionsaften med Ole Lejbach og Jens Blendstrup
28. februar 2018 kl. 19.30
Kerteminde Kino

Oplev Ole Lejbach og Jens Blendstrup fabulere over den fynske kulturarv når de den 28. februar gæster Kerteminde Kino

VIEW – Jes Fomsgaard
10. februar - 13. maj 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev en af Danmarks mest markante billedkunstnere i jubilæumsudstilling.

Carl Emil Petersen – solo forår 2018
8. marts 2018 kl. 19.00
Johannes Larsen Museet

Kom på Johannes Larsen Museet, og oplev denne fantastiske musiker på sin første solotour nogensinde.