Tråde til naturen

Tid: 9. marts 2019 - 2. juni 2019
Sted: Johannes Larsen Museet

Inge Bjørn, Anne Marie Egemose, Annette Holdensen og Randi N. Lium viser tekstilkunst.

På denne udstilling kan man opleve 4 tekstilkunstnere, Inge Bjørn, Anne Marie Egemose, Annette Holdensen og Randi N. Lium, der med egne ord er optagede af "landscape-art".

Med afsæt i naturen arbejder de figurativt og abstrakt med gobelinvæv, grafiske blade med fuglemotiver, trådinstallationer og fiberkunst/væv af papir.

Kunstnerne forholder sig til håndværkets traditioner og teknikker, som de samtidig bruger som basis for nytænkning og eksperiment. De er alle vokset op i en kultur, hvor håndarbejdet, fællesskabet og gæstfriheden var fællesnævnere, og de har således en grundlæggende respekt for kundskabsoverføring fra en generation til den næste.

Håndværksmæsssig kunnen og sans for naturens poesi var karakteristiske elementer i Fynbomalernes arbejde og liv. Udstillingen "Tråde til naturen" forholder sig således også til Johannes Larsens billedverden og hjem.

Værkfoto: Udsnit af Inge Bjørns værk: Brakmark, 2018.  

 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

I Johannes Larsens fodspor ved Filsø september
27. september 2018
Filsø

Kultur- og naturformidler Merete Vigen arrangerer ture til Filsø

NATURE – Home & Workplace
15. september til 9. december 2018
Johannes Larsen Museet

Få en storslået naturoplevelse sammen med en række fremtrædende nordiske billedkunstnere, der alle har det tilfælles, at de bor og arbejder i naturen.

Koncert med HUSH. UDSOLGT
4. oktober 2018 kl. 20
Johannes Larsen Museet

Oplev skønne HUSH i smukke rammer.

Efterårsferie: Hvordan vil du (helst) bo i naturen?
Uge 42, man. til fre. kl. 11-15
Johannes Larsen Museet

Bliv inspireret og skab skønne installationer og sjove malerier.