Fynsk Forår

Tid: 6. juli til 6. oktober 2019
Sted: Johannes Larsen Museet

Den Fynske Forårsudstilling 90 år.

Udstillingsåbning fredag den 5. juli kl. 14

De fleste steder er kunstsammenslutningerne for længst opløst, men på Fyn lever tanken videre i bedste velgående, og netop i 2019 fylder Den Fynske Forårsudstilling 90 år. Det markeres med en jubilæumsudstilling med både tidligere og nuværende kunstnere. 

Den Fynske Forårsudstilling havde sin start i 1929; de første år på udstillingslokaler på Klosterbakken og siden i den lang årrække på kunstbygningen Filosofgangen i Odense og de senere år på SAK i Svendborg. De første mange år bestod gruppen udelukkende af fynske malere, men lige fra starten formåede Den Fynske Forårsudstilling at tiltrække anerkendte kunstnere fra hele landet og udlandet, og bl.a. kunstnere som Emil Nolde, Käthe Kollwitz og Pablo Picasso har været gæster på udstillingen. Der blev afholdt mindeudstillinger af bl.a. Harald Giersing, Jens Søndergaard m.fl. Forårsudstillingen var på den vis et stort aktiv for de kunstinteresserede fynboer.

Jubilæumsudstillingen ”Fynsk Forår” sigter på at vise, hvilke kunstnere, der startede den danske kunstnersammenslutningsmodel på Fyn, og hvordan den er videreført helt op til i dag, hvor de årlige udstillinger stadig fremstår både levende og nyskabende.

På udstillingen vil 17 af de afdøde kunstnermedlemmer, der udstillede før 2000, være repræsenteret. Samtidig indgår de 17 medlemmer, som tæller den nuværende gruppe.

Den nuværende gruppe består i dag af følgende kunstnere:

  • Anette Holdensen
  • Anne Skamstrup Heiberg
  • Birgitte Thorlacius
  • Hanne Skyum
  • Helle Baslund
  • Jens Bohr
  • Keld Moseholm
  • Külli Suitso
  • Lars Abrahamsen
  • Lars Waldemar
  • Lea Mi Engholm
  • Michael Isling
  • P.O. Hansen
  • Poul Lee
  • Sanne Ransby
  • Sys Svinding
  • Søren Hillerup Vaag

Tilsammen tegner de tidligere og nuværende kunstnere et billede af en aktiv kunstnersammenslutning på Fyn, der har rødder og tråde ud i hele landet. 

Sjælland, Fyn, Jylland

Udstillingen vises derfor også i alt tre steder fordelt i hele Danmark:

  • Sophienholm i Kgs. Lyngby: 11. maj til 30. juni 2019
  • Johannes Larsen Museet: 6. juli til 6. okt. 2019
  • KunstCenteret Silkeborg Bad: 12. okt. 2019 til 5. jan. 2020

Udstillingen kurateres af billedkunstnerne Lars Abrahamsen og Jens Bohr i samarbejde med de tre udstillingssteder.

Publikation

Til udstillingen udgives en publikation, der fortæller historien om Den Fynske Forårsudstilling, som strækker sig helt op til i dag. Indledningen forfattes af mag. art. Anne Christiansen. Bogen redigeres af Lars Abrahamsen og Jens Bohr. Oplag: 1000, sidetal: 62 sider.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Se fuglekunst med naturvejlederen
Udvalgte lørdage kl. 11: 5/10, 2/11, 23/11 og 25/1
Johannes Larsen Museet

Kom på rundvisning i kunstudstillingen FUGL 2019 med en naturvejleder.

Bustur til Tryggelev Nor
Lørdag den 12. oktober
Afgang fra Kerteminde og Odense

Oplev fuglereservatet Tryggelev Nor på Langeland med fuglekunstner Jens Gregersen og naturvejleder og -forvalter Jørn Dyhrberg Larsen fra Fugleværnsfonden.

Tegn og mal et fugletræk
Søndag den 13. oktober kl. 10-15
Sybergland

Kunstner Ole Vedby inviterer på en lærerig dag i den smukke natur i Sybergland.

Fold en fugl og lad den flyve i flok
14.-20. oktober kl. 10-16
Johannes Larsen Museet

Levende værksted for børn.