Bogpræsentation: Dagbøger fra Grønland

Tid: Tirsdag den 20. august kl. 17-19
Sted: Johannes Larsen Museet

For første gang udgives Johannes Larsens dagbøger fra fugleekspeditionen til Grønland i 1925.

I sommeren 1925 deltog maleren Johannes Larsen (1867-1961) i en fire måneder lang fugleekspedition til Grønland med det formål at levere illustrationer til vekselerer og ornitolog Eiler Lehn Schiølers storværk Danmarks Fugle. På rejsen fyldte Larsen desuden ti notesbøger med dagbogsoptegnelser og skitser. Han registrerede stort set alt, hvad han oplevede: Fugle, isbjerge, tørvehytter, mennesker og vejrets skiften blev skildret med blyant, tusch og akvarel. 

For første gang udgives disse dagbøger nu, kommenteret af inspektør ved Johannes Larsen Museet Malene Linell Ipsen og suppleret af en kunsthistorisk tekst af ph.d. Theis Vallø Madsen og en tekst om den arktiske biologi og tidens andre arktiske ekspeditioner af naturhistoriker Jens Gregersen. Bogens titel er: Klar blaa Luft, let Bris fra N.

Ny Carlsbergfondet igangsatte i efteråret 2015 digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie (KTDK). Klar blaa Luft, let Bris fra N er tredje bind i den skriftserie, der udspringer af projektet. I 2018 udkom de to første bind Breve fra London om Elisabeth Jerichau Baumanns breve og Seks år af et liv om Johan Thomas Lundbyes dagbøger. Skriftserien udgives af Ny Carlsbergfondet i samarbejde med Strandberg Publishing.

Program

  • Velkomst ved leder af Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll
  • Kort introduktion til digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie
  • Introduktion til Johannes Larsens dagbøger, ved Malene Linell Ipsen
  • Små smagsprøver med grønlandsk inspiration 

 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Talk med Peter Brandes og Erland Porsmose
Torsdag den 18. juli kl. 18-21
Johannes Larsen Museet

Samtale mellem Peter Brandes og Erland Porsmose

Fynsk Forår
6. juli til 6. oktober 2019
Johannes Larsen Museet

Den Fynske Forårsudstilling 90 år.

Introduktioner til Peter Brandes særudstilling
Tirsdage og torsdage kl. 14
Johannes Larsen Museet

Oplev kunsten med guide

Bogpræsentation: Dagbøger fra Grønland
Tirsdag den 20. august kl. 17-19
Johannes Larsen Museet

For første gang udgives Johannes Larsens dagbøger fra fugleekspeditionen til Grønland i 1925.