VIEW – Jes Fomsgaard

Tid: 9. februar til 13. maj 2018
Sted: Johannes Larsen Museet

Oplev en af Danmarks mest markante billedkunstnere i jubilæumsudstilling.

Jes Fomsgaard positionerer sig som en af Danmarks mest markante billedkunstnere med et karakteristisk billedligt udtryk. Da han bor umiddelbart udenfor Kerteminde er det oplagt, at Johannes Larsen Museet huser hans jubilæumsudstilling. Udstillingen viser kendte såvel som helt nye værker.

I anledning af Jes Fomsgaards 70-års fødselsdag viser Johannes Larsen Museet en stor udstilling, der fokuserer på kunstnerens produktion gennem de seneste ti år. Udstillingen kurateres af Fomsgaard selv i samarbejde med museet.

På udstillingen vises nogle af Fomsgaards nyeste værker, som ikke tidligere har været vist, ligesom der også kastes enkelte tråde tilbage i tiden. Udstillingen er opdelt i en række temaer, der følger udstillingsrummenes naturlige rækkefølge. Disse temaer er: CATHEDRAL, PARK, STUDY, CITY, MAP og BEACH.

Et omdrejningspunkt er arkitektur og landskab, hvilket giver god mening i Johannes Larsen Museets udstillingsbygning, der er tegnet af Poul Ingemann. Bygningen er nemlig placeret i museets store park og med udsigt til stranden og havet. Derudover er Ingemanns arkitektur stram og symmetrisk, men også overraskende og labyrintisk. Samme elementer går igen i Fomsgaards værker, hvor bygningsdele og konkrete former ofte blander sig med gridstrukturer, nodelignende krimskrams af tal og bogstaver, oversigtskort samt passager og stier. VIEW bliver derfor en totalinstallation, der inddrager værker såvel som udstillingsrummenes arkitektur og udsigten til landskabet omkring.

Til udstillingen publiceres et rigt illustreret katalog, der foruden en retrospektiv artikel også følger op på Fomsgaards seneste produktion.

Værk: Jes Fomsgaard, Red Cathedral

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kilder til dansk kunsthistorie: Fynboerne
20. november kl. 14
Johannes Larsen Museet

Kom til præsentation af ny, spændende database om Fynbomalerne på Johannes Larsen Museet.

Familieværksted: Jul på Møllebakken
Søndag den 26. november kl. 11.30-15
Johannes Larsen Museet

Kom og vær med til et hyggeligt juleværksted

Børnenes vidunderlige verden
2. december 2017 - 4. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev værker fra skolekonkurrencen i forbindelse med En Vidunderlig Verden

Syskole
Tirs d. 21. og 28. nov., 5. og 12. dec. kl. 13-16.
Johannes Larsen Museet

Lær at brodere Bayeuxsting med inspiration fra Ladbytapetet.