NATURE – Home & Workplace

Tid: 15. september til 9. december 2018
Sted: Johannes Larsen Museet

Få en storslået naturoplevelse sammen med en række fremtrædende nordiske billedkunstnere, der alle har det tilfælles, at de bor og arbejder i naturen.

"Også når naturen lukkes ude, sniger den sig ind", Claus Grymer, Kr. Dagblad. 

"Naturen er ikke forsvundet fra nutidskunsten, som denne udstilling gerne vil vise. Islandske, grønlandske, svenske, finske og danske kunstnere, som alle bor og arbejder i naturen, viser bud på moderne landskabskunst. Og det på et kunstmuseum, der for mange nok er Danmarks bedst beliggende og mest stemningsfulde.", Tom Nørgaard, Jyllandsposten

Johannes Larsen boede og arbejdede som bekendt i Kerteminde, hvor han fra sit atelier havde udsigt til den store, frugtbare have og havet som nærmeste nabo! Han var omgivet af storslået og mangfoldig natur, som i den grad har været fundamental for hans arbejde. Naturen er motivet, motivet er naturen i hverdagen!

Men hvordan er det med kunstneren i dag? Samtidskunstneren? Lader nutidige billedkunstnere, som bor og arbejder tæt på naturen, sig inspirere/påvirke af sine omgivelser i samme grad?

Med udstillingen “NATURE - Home & Workplace” undersøger vi, om der er en sammenhæng imellem de overvejelser som samtidskunstnere gør sig i forhold til det at bo og arbejde i naturen, og det som reelt kommer til udtryk i deres konkrete værker.

Udstillingen har særlig fokus på Grønland, Island, Sverige, Finland og Danmark. Det er kunstnere som i høj grad er anerkendte inden for deres kunstneriske praksis, ikke kun i deres hjemlande, men også på et internationalt plan, med mange udstillinger i ind- og udland. Hertil kommer en række tildelte hæderspriser og udmærkelser på baggrund af nyskabende og originalt kunstnerisk arbejde. Det viser os et mangesidet Norden, hvor yngre, internationalt anerkendte samtidskunstnere bevidst vælger at bosætte sig i naturen og på landet på samme måde som Alhed og Johannes Larsen gjorde!

Deltagende kunstnere:
Andreas Eriksson, f. 1975, Medelplana, Sverige
Anna Bjerger, f. 1973, Älmhult, Sverige
Christina Malbek, f. 1971, Nordby, Danmark
Esko Männikkö, f. 1959, Oulu, Finland
Hildur Bjarnadóttir, f. 1969, Flóahreppur, Island
Inuk Silis-Høegh, f. 1972, Nuuk, Grønland
Lisbeth Eugenie Christensen, f. 1969, Tommerup St., Danmark
Mikkel Carl, f. 1976, Lynge, Danmark
Pétur Thomsen, f. 1973, Sólheimar, Island
Søren Assenholt, f. 1975, Brenderup, Danmark
Søren Martinsen, f. 1966, Glumsø, Danmark
Per Ahlmann, f. 1965, Tommerup St.

Her kan bl.a. nævnes Hildur Bjarnadóttir fra Island, som med udstillingen "Ecosystem of Colors" i 2016 på Reykjavík Art Museum har et konkret stykke jord som udgangspunkt. For Hildur fungerer jorden som en platform for at overveje problemer med tilhørende og økologiske forstyrrelser.

Og Inuk Silis-Høegh fra Grønland, som med meget stor viljestyrke iklædte Nordatlantens Brygge i København en kæmpeinstallation “Toppen af isbjerget” under klimatopmødet i 2009. Værket var en billedmosaik sammensat af fotos af isbjerge fra forskellige områder langs Grønlands kyster.

Udstillingen “NATURE - Home & Workplace” er udviklet af Johannes Larsen Museet i samarbejde med billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen. Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond

Det Obelske Familiefond

Grosserer L.F. Foghs Fond

Knud Højgaards Fond

Møllerens Fond

Oticon

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Beckett-Fonden

 

Statens Kunstfond     Det Obelske familiefond     Oticon     Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

 

Se en fotocollage med alle kunstnerne. Filmen kan også opleves i udstillingen.

 

Foto af Lisbeth Eugenie Christensen.
Fotograf: Agnete Schlichtkrull 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Vinfestival
Torsdag d. 25 oktober kl. 19-22
Johannes Larsen Museet

Er du vild med vin? Så er det her noget for dig?

Kvinders vilkår som kunstnere
Onsdag den 31. oktober 2018 kl. 16.30
Johannes Larsen Museet

Kom til foredrag ved kunsthistoriker Lise Seisbøll Mikkelsen, der er medforfatter til bogen om udstillingsaktuelle Grete Jensen.

Mød brodøserne
Tirsdage kl. 11-14 og onsdage kl. 11-13
Johannes Larsen Museet

De frivillige brodøser kreerer smukke kopier i Villaen

Rejseberetning: På cykel fra Pisa til Danmark
Tirsdag den 6. november kl. 16.30-18
Johannes Larsen Museet

2.000 km i sporene på kunstnerbørnene Hans og Besse Syberg fra Italien til Danmark.