Mød brodøserne

Tid: Tirsdage kl. 11-14 og onsdage kl. 11-13
Sted: Johannes Larsen Museet

De frivillige brodøser kreerer smukke kopier i Villaen

På sommerens særudstilling med titlen GRØN viste Johannes Larsen Museet talrige værker af Christine Swanes. Udover at male og lave keramik broderede Christine Swane gerne egne kompositioner, som i deres design har mange fællestræk med hendes kubistisk orienterede malerier. 

Museets brodøser - en gruppe frivillige – syede under Christine Swanes udstilling kopier af en række af hendes broderier. 

Nu har de 10-12 brodøser fået nyt arbejdsværelse, for efter at Christine Swane-udstillingen er slut, har de taget ophold i gæsteværelset på 1. sal i Alhed og Johannes Larsens villa.

Hver tirsdag kl. 12-14 og onsdag kl. 11-13 kan man træffe de syende kvinder her. De syr nu kopier af diverse broderede genstande fra villaen: En cirkelrund dug med uldbroderier, flere sofapuder, drejlsvævede håndklæder med monogram, bordløbere af hørlærred, to tevarmere, hvoraf den ene er komponeret og syet af Christine Swane på en bund af et ternet viskestykke og mange andre smukke ting.

Kig forbi, de viser meget gerne frem.

 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Vinfestival
Torsdag d. 25 oktober kl. 19-22
Johannes Larsen Museet

Er du vild med vin? Så er det her noget for dig?

Kvinders vilkår som kunstnere
Onsdag den 31. oktober 2018 kl. 16.30
Johannes Larsen Museet

Kom til foredrag ved kunsthistoriker Lise Seisbøll Mikkelsen, der er medforfatter til bogen om udstillingsaktuelle Grete Jensen.

Mød brodøserne
Tirsdage kl. 11-14 og onsdage kl. 11-13
Johannes Larsen Museet

De frivillige brodøser kreerer smukke kopier i Villaen

Rejseberetning: På cykel fra Pisa til Danmark
Tirsdag den 6. november kl. 16.30-18
Johannes Larsen Museet

2.000 km i sporene på kunstnerbørnene Hans og Besse Syberg fra Italien til Danmark.