Landmalerne i Sybergland

Tid: 15. december 2018 til 3. marts 2019
Sted: Johannes Larsen Museet

Oplev Sybergland gennem kunstnernes øjne.

For 100 år siden fulgtes digteren Otto Gelsted med Fritz Syberg op på den lille gravhøj øverst på Over Kærby bakke, hvorfra Fritz udbrød: ”Herfra æ’ der lige køj’t til alle fire si’er”.

Det er det område, som Gelsted kaldte for ”Sybergland”.

Herfra skuede Syberg ud over en stor del af sit maleriske univers. Her var de marker med poppelhegn og udsigten over de fjorde, som blev et monument i 1920ernes og 30ernes landskabskunst, og som gjorde Syberg til tidens førende maler på sit felt.

I dag er en del af dette landskab forandret. Noget er bebygget, noget udgør en nyanlagt golfbane og noget er udlagt til rekreativt naturområde med søer og vandløb. Men i gå- og cykelafstand derfra findes stadig det landskab, som inspirerede Syberg.

Kunstnergruppen Landmalerne har været rundt i samme område og giver i deres værker på denne udstilling et bud på en nutidig tolkning af det landskab, som stod Fritz Syberg så nært.

Gruppen består af:

Hans Peter Hansen, Peter Bork-Johansen, Mogens Sjøgård, Esben Eriksen, Jørgen Hinke, Keld Nielsen, Kurt Servé, Kirsten Muchitsch Hesselager og Ole Vedby Jørgensen.

Med gæsterne:

Helge Larsen og Kamilla Talbot 

 

Værkfoto: Træsnit af Hans Peter Hansen, Foto: Ole Friis.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Fugle-Flet med Lars Holmsted
18. november 2018 kl. 11-14
Johannes Larsen Museet

ARRANGEMENTET ER AFLYST

Musikalsk underholdning og fællessang
Torsdag den 22. november kl. 19
Johannes Larsen Museet

Kerteminde Museumsforening inviterer medlemmer til sangforedrag v/ Rasmus Skov Borring og Jens Rosendal.

Bogpræsentation
Torsdag den 1. november 2018, kl 16
Johannes Larsen Museet

Ny bog om Historiske Huse i Kerteminde

Festborde i Samlingen
17. november - 31. december 2018
Johannes Larsen Museet

Bliv inspireret til årets jule- og nytårsbord.