Kunstfilm: Paula

Tid: Mandag den 22. januar kl. 19
Sted: Kerteminde Kino

Se den flotte film "Paula" om kunstneren Paula Modersohn-Becker - og få dertil en intro af museumsinspektør Malene Linell Ipsen.

Johannes Larsen Museet havde i 2014 en udstilling om de kvindelige kunstnere i kunstnerkolonien Worpswede nær Bremen i kombination med de samtidige kvindelige Fynbomalere. Blandt værkerne på udstillingen var nogle få af den i dag berømte kunstner Paula Modersohn-Becker.

I filmen"Paula" følger man Paula Modersohn-Becker (1876-1907) gennem ca. seks år i hhv. Worpswede og Paris.

”Det er ikke min erfaring, at ægteskab gør én lykkeligere”, udtalte den kvindelige kunstner på et tidspunkt. Man præsenteres for Paula Modersohn-Beckers korte liv og for hendes kamp for at blive anerkendt som kvindelig kunstner i en mandsdomineret verden. Herigennem stifter man tillige bekendtskab med de øvrige medlemmer af kunstnerkolonien, som bl.a. også omfattede forfatteren Rainer Maria Rilke.

Kunstnerkolonien i Worpswede opstod, da en gruppe – i første omgang mandlige – kunstnere drog væk fra det hektiske liv i storbyen for at komme ud på landet og arbejde med friluftsmaleriet. ”Man ville male luft i stedet for brun sovs”, som en af dem udtrykte det. Den første kunstner, Fritz Mackelsen, kom til det fattige moseområde Worpswede i sommeren 1884, og fra 1889 tilbragte han og kunstnerkollegaen Otto Modersohn m.fl. hele året på egnen. Paula Becker ankom til stedet i 1897 for at modtage undervisning af Fritz Mackelsen. Efter et studieophold i Paris kom Paula Becker tilbage til Worpswede og blev gift med maleren Otto Modersohn.

Køb billet hos Kerteminde Kino her.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Præsentation af Cartha
9. maj kl. 15
Johannes Larsen Museet

Velkommen til årets præsentation af CARTHA

Grete Jensen – Fynbomalernes ukendte keramiker
23. juni til 25. november 2018
Johannes Larsen Museet

Mange kender Sybergkeramik men de færreste kender Hans og Grete keramik, forlægget til Sybergkeramikken. Det vil Johannes Larsen Museet nu råde bod på.

GRØN – modernisten Christine Swane
19. maj til 9. september 2018
Johannes Larsen Museet

Velkommen i Christine Swanes grønne verden.

Sanketur med Julie A. Swane
29. maj kl. 13-15
Johannes Larsen Museet

Find ud af hvad naturens spisekammer byder på.