Holm & Kalv

Tid: 1. december 2018 til 17. marts 2019
Sted: Johannes Larsen Museet

Med Rylen til ubeboede øer.

Udstillingsåbning 30. november kl. 14.

Der er sket rigtig meget på de mindre øer og holme i de 100 år, der er gået siden Achton Friis og Johannes Larsen sejlede rundt og beskrev øerne i deres berømte ekspeditioner på de danske farvande, der blandt andet blev til bogværket "De Danskes Øer", der udkom i årene 1926-28.

For at følge op på Friis og Larsens beskrivelser af øerne blev en ny ekspedition gennemført i somrene 2017 og 2018. Med ombord var denne gang både geografer, geologer, arkæologer, historikere, billedkunstnere, biologer og forfattere. Ikke alle på samme tid, men på skift.

Fra Rylen registrerede de, hvad de så på de mange små ubeboede holme og kalve, der befinder sig langs de Fyns kyster. Mange steder er der sket store ændringer siden Achton Friis og Johannes Larsen besøgte dem: øerne har ofte ændret fysisk størrelse og form, og der er store ændringer i flora og fauna - ofte på grund af fraværet af menneskelige aktiviteter, dyrehold, agerbrug og beboelse.

Læs mere om ekspeditionsskibet Rylen her.

Ekspeditionen er blevet til såvel en bogudgivelse som en udstilling.

KØB BOGEN: Holm & Kalv

Se film fra ekspeditionerne

TV2 Fyn var med på Rylens sejlads til de forladte fynske holme. Se indslag her:

Deltagere på ekspeditionerne:

  • Biolog Michael Stoltze
  • Forfatter Thøger Jensen
  • Historiker Erland Porsmose
  • Geograf Niels Ulrik Hansen
  • Marinearkæolog Sigurd Bohr
  • Arkitekt og medlem af akademiets landskabsudvalg Hanne Bat Finke
  • Billedkunstner Jens Bohr
  • Billedkunstner Carl Christian Tofte
  • Billedkunstner Milena Bonifacini
  • Billedkunstner Lars Heiberg
  • Billedkunstner Ina Rosing
  • Billedkunstner Steffan Herrik
  • Billedkunstner og medlem af akademiets landskabsudvalg Heine Skjerning
  • Geolog Jens Morten Hansen

På udstillingen kan du opleve værker af følgende:

  • Lars Heiberg
  • Milena Bonifacini
  • Ina Rosing
  • Steffan Herrik
  • Heine Skjerning
  • Carl Christian Tofte
  • Hanne Bat Finke
  • Thøger Jensen
  • Jens Bohr

Ekspedition, udstilling og bog er tilrettelagt af billedkunstner Jens Bohr. Ekspeditionen til de ubeboede holm og kalve er en del af projekt Modstrøm og er støttet af Albani Fonden.

Læs mere her om MOD.STRØM her.

Albani Fonden

 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Holm og Kalv
1. december 2018 til 17. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Med Rylen til ubeboede øer.

Johannes Larsens fødselsdag
Tirsdag d. 27. december kl. 10-16
Johannes Larsen Museet

Fri entré hele dagen. 

Skal der være fest...
27. december 2018 kl. 11-15
Johannes Larsen Museet

... så lad der være fest! Lav din helt egen nytårshat.

Rundvisninger 2019
Hele 2019
Johannes Larsen Museet

Kom med på en af vores gratis introduktioner. Få et overblik her.