Grete Jensen – Fynbomalernes ukendte keramiker

Tid: 23. juni til 25. november 2018
Sted: Johannes Larsen Museet

Mange kender Sybergkeramik men de færreste kender Hans og Grete keramik, forlægget til Sybergkeramikken. Det vil Johannes Larsen Museet nu råde bod på.

Udstillingsåbning: fredag den 22. juni kl. 14
Alle er velkomne.

Udstillingen er en fortælling om Grete Jensen (1906-1935), ophavskvinde til og kunstnerisk leder af det firma, der fra 1928 gik under navnet Hans og Grete Keramik, idet Grete sluttede sig sammen med sin fætter Hans Syberg i etableringen af firmaet. Grete stod dels for keramikkens lette dekorative streg, men også for keramikkens formgivning. En æstetisk helhed som blev overtaget af firmaet Syberg Keramik efter Gretes alt for tidlige død i 1935 som 29-årig.

Syberg keramikken er i dag en eftertragtet og populær vare på antikmarkedet, men kun få ved, at det var Grete Jensen, der skabte den helt særlige æstetik, som i dag er keramikkens varemærke.

Hun voksede op i et kunstnermiljø som datter af maleren Peter Hansen. Hendes faster var Anna Syberg, Hans og Lars Syberg var hendes fætre, og Grete blev selv moster til en del af Johannes Larsens børnebørn, heriblandt Alhed Maria Larsen som har skrevet udstillingens publikation om Grete Jensen.

Grete nåede aldrig at få den anerkendelse og den plads i lyset som hun fortjente, og det ønsker denne udstilling at råde bod på.

Hun blev uddannet i 1928 fra Kunstindustrimuseets Keramiske Malerskole, den såkaldte ” Lerkælder”, og hun var bl.a. inspireret af tidligere tiders keramiktraditioner som Majolica og Kellinghusen, som hun i 1920’erne oversatte til sin egen tidløse lette og legende streg med blomster, fugle og katte samt eksotiske dyr og menneskefigurer. I farveholdning og lethed lå et slægtskab med de kvindelige kunstnere i hendes familie, bl.a. Anna Syberg. 

Igennem de mange efterladte keramiske værker og skitser, udlånt af Gretes familie, fortælles historien om hendes vej og virke. 

Alle er velkomne til udstillingsåbning den 22. juni kl. 14. 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Graffitikirsebær
22. juli kl. 11-14
Johannes Larsen Museet

Har du lyst til at prøve at male med spray?

Bogudsalg i haven
22. juli kl. 10-16
Johannes Larsen Museet

Er du en læsehest?

Kirsebærfestival
20.-22. juli 2018
Johannes Larsen Museet

Søndag den 22. juli er der gratis entré i anledning af Kirsebærfestivalen.

Sommersjov Sommerskole
6.-10. august kl. 8-15
Kerteminde

Unikt tilbud til børn i uge 32