Graffitiworkshop

Tid: Mandag den 30. april 2018 kl. 10-14
Sted: Johannes Larsen Museet

Spændende event for klasser på mellemtrinnet.

Tag din klasse med til en vild event, hvor vi kigger på fugle og maler et flot billede sammen med graffitikunstner REX ONE. Det sker i museets have, hvor en 20 meter lang væg opstilles i forbindelse med at museets Kaffehus udbygges og renoveres.

Husk, det er først-til-mølle. Der er plads til 4 klasser. Mere info om tilmelding længere nede.

En samlet undervisningspakke
Graffitieventen er en del af en samlet undervisningspakke. Efter tilmeldingen modtager de tilmeldte skoleklasser et forberedende undervisningsmateriale, der fortæller eleverne om Johannes Larsen Museet. Eleverne får også til opgave, inden besøget, at kigge på fugle og medbringe deres egen favoritfugl i medieret form.

Dagen på museet vil være inddelt i tre faser: ”Idégenerering og designproces”, ”Sådan bruger du spray” samt ”Malearbejde på væggen”. Temaet for vægudsmykningen er ”Vilde fugle i naturen”, og de kan være både små og nuttede samt store og farlige!

Om Rex One
REX ONE har tidligere udstillet på Brandts i Odense i forbindelse med udstillingen ”Street art – the new generation”, og han har løbende stået for forskellige vægudsmykninger i det offentlige rum, blandt andet på OUH. REX har stået for utallige graffitiworkshops for børn og unge rundt i hele landet. Tidligere var han formand for Svendborg Graffitiforening. I dag arbejder REX ONE på OURE Efterskole som lærer, samtidig med at han er udøvende kunstner.

”Vi er glade for at kunne tilbyde denne sjove og anderledes mulighed her på museet, hvor vi i en periode har ”ekstra” vægge og dermed nye muligheder på museet. REX ONE er en fantastisk graffitikunstner og formidler”, fortæller Birgitte Kjøller, museumsinspektør på Johannes Larsen Museet.

Praktiske oplysninger:

Pris: 1.000,- kr.
Hvem kan tilmelde sig: Mellemtrinnet: 4., 5. og 6. klassetrin
Kontaktperson: Formidlingsinspektør Birgitte Kjøller, tlf.: 51298740
Deadline for tilmelding (efter først til mølle princippet, der er plads til 4 klasser): Fredag den 23. marts 2017
Tilmelding: bkj@ostfynsmuseer.dk
Sted: Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, 5300 Kerteminde

Billede: REX ONE (Søren Bo Østerkjærhuus)

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

MÅ GERNE BERØRES
3. februar - 29. april 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev en udstilling skabt af billedhugger Lars Abrahamsen og forfatter og digter Eske K. Mathiesen.

Ekspeditionsaften med Ole Lejbach og Jens Blendstrup
28. februar 2018 kl. 19.30
Kerteminde Kino

Oplev Ole Lejbach og Jens Blendstrup fabulere over den fynske kulturarv når de den 28. februar gæster Kerteminde Kino

VIEW – Jes Fomsgaard
10. februar - 13. maj 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev en af Danmarks mest markante billedkunstnere i jubilæumsudstilling.

Carl Emil Petersen – solo forår 2018
8. marts 2018 kl. 19
Johannes Larsen Museet

Kom på Johannes Larsen Museet, og oplev denne fantastiske musiker på sin første solotour nogensinde.