Ekspeditionsaften med Ole Lejbach og Jens Blendstrup

Tid: 28. februar 2018 kl. 19.30
Sted: Kerteminde Kino

Oplev Ole Lejbach og Jens Blendstrup fabulere over den fynske kulturarv når de den 28. februar gæster Kerteminde Kino

Billedkunstner Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup, også kendt fra deres Egeekspeditioner, har denne gang været på ekspedition til det 20. århundredes forladte kulturarv på Fyn, Ærø og Langeland. Målet var i alt 30 steder, der er blevet forladt i løbet af de seneste 100 år.

Mødet med den fantastiske forladte fynske fortid indgyder de to kunstnere Ole Lejbach og Jens Blendstrup til at gå i dialog med glemte skæbner, fortællinger og begivenheder. De giver stederne nyt liv igennem deres fabulerende kunst.

Den 28. februar kommer de to kunstnere til Kerteminde, hvor de til et særarrangement i Kerteminde Kino vil fortælle om selve ekspeditionen med fokus på de tre steder, de besøgte på deres ekspedition til Kerteminde Kommune, nemlig Marslev Mejeri, Sybergs Atelier og Muus-siloen i Langeskov. 

På ekspeditionsaftenen kan du genopleve historien og den fynske kulturarv helt tæt på, med opfinderne og de gale genier der fandtes overalt på Fyn for ikke særligt længe siden, og som rejste kæmpe industri-eventyr, der stadig gør indtryk den dag i dag. Aftenen suppleres af korte film fra ekspeditionerne, og beriges af tilstedeværelsen af de to kunstnere, som har besøgt stederne, og som glæder sig til at indvie publikum i det, de har oplevet.

Bestil billetter på Kerteminde Kinos hjememside her Pris 50 kr.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Fugle-Flet med Lars Holmsted
18. november 2018 kl. 11-14
Johannes Larsen Museet

ARRANGEMENTET ER AFLYST

Musikalsk underholdning og fællessang
Torsdag den 22. november kl. 19
Johannes Larsen Museet

Kerteminde Museumsforening inviterer medlemmer til sangforedrag v/ Rasmus Skov Borring og Jens Rosendal.

Bogpræsentation
Torsdag den 1. november 2018, kl 16
Johannes Larsen Museet

Ny bog om Historiske Huse i Kerteminde

Festborde i Samlingen
17. november - 31. december 2018
Johannes Larsen Museet

Bliv inspireret til årets jule- og nytårsbord.