AFLYST: Øl, operette og bål

Tid: Søndag d. 19. august kl. 17 til 20.30
Sted: Johannes Larsen Museet

Arrangementet er desværre AFLYST pga. tørke og afbrændingsforbud.

***Arrangementet er aflyst pga. tørke og afbrændingsforbud***

 

Kom og vær med til en hyggelig aften med smukke toner, god øl og lækre smagsprøver fra mad tilberedt over bål og brændekomfur.

Arrangementet starter ved bålpladsen ved Svanemøllen kl. 17. Mens du nyder en øl og lidt smagsprøver, giver sopran Anna Vaupel og pianist Mikkel Rønnov - også kendt som duoen Diva & Maestro - en musikalsk smagsprøve på, hvad man efterfølgende kan høre til koncerten, som spilles i koncertsalen i Vingen. Her kan man lade sig henrive i romantiske operette klassikere, fordybe sig i dramatiske musicalfortællinger og i det hele taget nyde en aften fuld af nærvær, historie, go' mad og kærlighed til kunsten!

Arrangementet starter kl. 17. 
Koncerten starter kl. 19 og slutter ca kl. 20.

Om Anna Vaupel og Mikkel Rønnow
Den karismatiske sopran Anna Vaupel er amerikansk født og opvokset her i Kerteminde. Hun er uddannet musical-performer fra The Advanced Performers Studio i London i 2010 og før dét tog hun sin Bachelor i Drama & Theatre Arts på Goldsmiths College, University of London i 2005. Hun har studeret klassisk sang og opera hos den legendariske sangpædagog Ian Adam i London og Louise Fribo i Danmark.

I London medvirkede Anna bl.a. i den Olivier-prisvindende La Boheme på The Kings Head Theatre samt Den Glade Enke og Abba Mania. Siden sin hjemkomst til Danmark i 2011, har Anna bl.a. medvirket i Sugar på Folketeatret, Chess på Aarhus Teater og West Side Story på Jysk Musikteater. Anna har desuden arbejdet meget på Det Ny Teater i København i forestillingerne Evita, The Sound of Music, Jekyll & Hyde, Anything Goes og Chicago. Senest har Anna spillet Sally Bowles i Cabaret på Jysk Musikteater og CHESS i Tivoli og på Danmarksturné. I efteråret medvirker hun i Phantom of the Opera på Det Ny Teater, hvor hun alternerer med Louise Fribo i rollen som Carlotta.

Mikkel Rønnow har dirigeret orkestret ved mere end 25 musicals i Danmark, heriblandt Les Misérables, West Side Story, My Fair Lady og hele 4 opsætninger af Chess.
Cd-udgivelser tæller blandt andet Louise Fribos seneste musical-album med Odense Symfoniorkester og 2 forskellige Chess -albums med hhv. Stig Rossen og Maria Lucia.

Diva & Maestro har også indspillet en CD med operette-og musicalhits med The City of Prague Philharmonic Orchestra.

 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Vurderingsdag på museet
Lørdag den 8. september kl. 11-14
Johannes Larsen Museet

Har du noget spændende i gemmerne, som du gerne vil have vurderet af en ekspert?

Ghita Nørby læser fynbomalernes breve
17. september 2018 kl. 19-21
Johannes Larsen Museet

Oplev en af Danmarks største skuespillerinder læse Larsens breve.

I Johannes Larsens fodspor ved Filsø september
27. september 2018
Filsø

Kultur- og naturformidler Merete Vigen arrangerer ture til Filsø

NATURE – Home & Workplace
15. september til 9. december 2018
Johannes Larsen Museet

Få en storslået naturoplevelse sammen med en række fremtrædende nordiske billedkunstnere, der alle har det tilfælles, at de bor og arbejder i naturen.