Oplev Sybergs Ateliér

Tid: Lørdag og søndag i juni, juli og august kl. 13-16
Sted: Sybergs Have 11, Kerteminde

Åbent i Sybergs Ateliér.

I forbindelse med jubilæumsudstillingen, Haven ved Havet, kan du komme indenfor i Sybergs Ateliér. Her vil der være en billedfortælling om Larsen og Pilegården, hvor Sybergs Ateliér er det eneste, der står tilbage.

Et røverkøb

I et brev dateret den 13. december 1901 skriver Fritz Syberg (1862-1939)  til hustruen, Anna, om den gamle gård i Over Kærby i Drigstrup Sogn lige uden for Kerteminde: ”… et stort dejligt beliggende Hus med en stor Æblehave, for 3000 kr. Det er sgu Røverkøb.” Anna og Fritz Syberg overtog Pilegården den 17. september 1902 for 2900 kr. I efteråret 1902 flyttede familien Syberg ind på Pilegården med tre små børn og et fjerde på vej.

Anna Syberg døde allerede i 1914. Fritz stod nu alene tilbage med syv børn – den yngste, Rabbe, var blot ni måneder gammel. Året efter giftede han sig med Annas søster, Marie. Fritz Syberg blev boende på Pilegården frem til sin død i 1939, men allerede i 1920 fik den ældste søn, Hans, der var billedhugger skødet på gården. I 1938 blev ejerskabet overdraget til den anden søn, Franz også kaldet Trylle. Franz var komponist og boede på Pilegården sammen med sin hustru Gudrun og deres to børn indtil 1955. Dette år brændte Pilegården ned til grunden, og under branden omkom Franz på tragisk vis. Gudrun opførte et parcelhus på grunden, som i dag – sammen med den omkringliggende boligbebyggelse – ejes af boligforeningen Grønløkken. Kun Sybergs Atelier står intakt tilbage som det mest synlige tegn på, at der en gang boede en kunstnerfamilie her. 

 

Læs mere om Haven ved Havet, om Fritz Syberg og om Anna Syberg

Arrangementet er støttet af Albanifonden.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Julekoncert 2017: Vær velkommen
17. december kl. 16
Johannes Larsen Museet

Kom i julestemning til årets julekoncert.

Johannes Larsen 150 år
27. december 2017 kl. 10-18
Johannes Larsen Museet

Vær med til at fejre 150-året for Johannes Larsen.

Weekendkursus: Tegn portrætter
13. og 14. januar 2018 kl. 10-14.30
Johannes Larsen Museet

Vil du lære at tegne portrætter?

Arkitekturværksted
Uge 7 2018
Johannes Larsen Museet

Vinterferie: Design, tegn og byg dit fremtidshus