Koncert: 1917 A.D. – lyden af et dramatisk år

Tid: Torsdag den 28. september kl. 19
Sted: Johannes Larsen Museet

Bliv ført gennem 1917 med et udvalg af smukke sange. 

For dem, der har lyst, er der kl. 18, som optakt til koncerten, mulighed for at deltage i en gratis introduktion til udstillingen 1917: En ny tid.

1917 blev året, hvor Europa stod midt i en krig af hidtil usete proportioner, hvor Danmark ophørte med at være kolonimagt. Hvor kunst- og musikhistorien var splittet op i nye, forskellige retninger, præcis som kontinentets lande.

I 1917 stod dansk musik med fødderne solidt plantet i den senromantiske muld. Impressionismens drømmeagtige og jazzede klange svævede over Frankrig, mens den nye tolvtonemusik gjorde sin fremmarch i Tyskland og Østrig.

Til denne koncert bliver du præsenteret for et tværsnit af året 1917. Programmets sange danner baggrund for historien om et kontinent i forandring. Hver sang knytter sig til året på en bestemt måde. Og det er sange der favner bredt: De hylder skønheden i det nære, drømmer om kærlighed eller favner sorg, der er sange af Carl Nielsen, sange til tekster af Tove Ditlevsen, sange som Vera Lynn har sunget, tysk og skandinavisk romantik. Til sammen giver de et spændende indblik i en svær tid i verdenshistorien, som vi stadig kan lære af i dag.

Der er både nye, men også kendte og hjemlige komponister og tekstforfattere på programmet med sange af bl.a. Debussy og Poulenc, men også Nielsen og Alfvén.
Koncerten varer ca. halvanden time inkl. pause. Der bliver udleveret oversættelser af teksterne, og musikken bliver præsenteret undervejs i koncerten.

Entré: 100 kr.

Book her

Koncerten er sammensat særligt til udstillingen 1917: En ny tid af solist Malena Rønnow i samarbejde med pianist Britt Krogh Grønnebæk.

 

Musikerne

Malena Rønnow

Malena Rønnow

Fynske Malena Rønnow afsluttede sin master med udmærkelse ved konservatoriet i Bruxelles og videreuddannede sig med en kandidat på performerlinjen på konservatoriet i Odense. Med i bagagen fra Bruxelles fik hun en passion for lied-genrens alsidighed og skønhed, samt et bredt repertoirekendskab, som hun arbejder på at formidle igennem utallige liedkoncerter over hele landet. Desuden er Malena en flittigt brugt oratoriesolist, og hun har sunget altpartierne i bl.a. Bachs Juleoratorium og h-mol messe, Händels Messias, Rossinis Petite Messe Solenelle.

Ved siden af sit solistiske virke er Malena en eftertragtet ensemblesanger: hun synger i DR KoncertKoret og på Opera Hedeland og har bl.a. optrådt på Den Fynske Opera og med The Copenhagen Soloists.

 

Britt Krogh Grønnebæk

Britt Krogh Grønnebæk

Britt Krogh Grønnebæk er uddannet pianist fra Syddansk Musikkonservatorium, og har desuden været på udveksling i Tromsø i Norge. I 2010 vendte Britt tilbage til konservatoriet i Odense, da hun blev optaget i solistklassen og samtidig blev ansat som akkompagnatør for sangfaggruppen. Britt underviser desuden på Ollerup Musikefterskole og privat.
Udover at arbejde som freelance pianist og underviser er Britt en efterspurgt akkompagnatør. Hun arbejder bl.a. sammen med Den Fynske Opera, og har givet utallige koncerter sammen med tidl. operachef Jesper Buhl.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Familieværksted: Fugledrager
Søndag den 27. august 2017 kl. 11.30-15
Johannes Larsen Museet

Lad dig inspirere af Larsens fugle, og byg din egen drage.

Introduktion: Villa og værksted
Alle lørdage og søndage kl. 11
Johannes Larsen Museet

Kom med guide rundt i Johannes og Alhed Larsens hjem og værksteder.

Larsens barnebarn viser rundt
tirsdag og torsdag kl. 11 i uge 33 og 34
Johannes Larsen Museet

Ane Talbot viser rundt

Mød nogle af Ladbytapetets brodøser
Tirsdage og onsdage kl. 11-13 i hele udstillingsperioden
Johannes Larsen Museet

Få en snak om det smukke tapets tilblivelse.