Pluk en fugl og plant en mavesæk

Tid: Tirsdage kl. 11-14, i ugerne 26-31
Sted: Johannes Larsen Museet

Man kan bruge en gås til meget!

Kan du plukke fjerene af en gås, og tror du man kan fylde en hel pude med dem? Ole Hansen, der ved meget om den slags, viser og fortæller, hvordan man gør.

Du kan også få at se, hvad  der er inde i gåsen, når Ole dissekerer den.

Til sidst kan du plante et stykke af gåsens mavesæk i en urtepotte, som du må tage med hjem. Hvis du er heldig, kan du efter et stykke tid se, hvad gåsens sidste måltid bestod af, for så kommer det op af mulden som en plante.

Praktisk info:
Aktiviteten varer tre timer og du er velkommen til at komme og gå som det passer dig.

Alle kan være med til denne aktivitet, der foregår i ekspeditionsteltet i museets have.

Mødested: Ekspeditionsteltet i haven
Pris: Gratis for børn / voksne gratis, når entre er betalt.

Tjek også vores mange andre aktiviteter for børn i kalenderen. 

Vi ses!

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kilder til dansk kunsthistorie: Fynboerne
20. november kl. 14
Johannes Larsen Museet

Kom til præsentation af ny, spændende database om Fynbomalerne på Johannes Larsen Museet.

Familieværksted: Jul på Møllebakken
Søndag den 26. november kl. 11.30-15
Johannes Larsen Museet

Kom og vær med til et hyggeligt juleværksted

Børnenes vidunderlige verden
2. december 2017 - 4. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev værker fra skolekonkurrencen i forbindelse med En Vidunderlig Verden

Syskole
Tirs d. 21. og 28. nov., 5. og 12. dec. kl. 13-16.
Johannes Larsen Museet

Lær at brodere Bayeuxsting med inspiration fra Ladbytapetet.