Julerosen: Helene Blum & Harald Haugaard med nordiske gæster. UDSOLGT

Tid: Søndag den 18. december kl. 16
Sted: Johannes Larsen Museet

Årets stemningsfulde julekoncert er med Harald Haugaard, Helene Blum samt nordiske gæster.

Med koncerten "Julerosen" kan Helene Blum & Harald Haugaard i år fejre deres 10. sæson med julekoncerter. Koncerterne er vokset støt og har igennem årene budt på så forskellige scener som små kirker på Lolland og Sylt, store smukke teatersale til den legendariske Mozartsaal i Wien. 

Der er de sidste ti år blevet øvet og udvekslet mange sange og melodier musikerne imellem. Der er blevet skiftet mange strenge på strygeinstrumenter og guitarer og kørt mange tusinde kilometer i slud og sne på de danske, tyske og østrigske motorveje.

Hvert år har haft sit specielle tema, gæster og stjernestøv. I dette jubliæumsår opsummerer Blum & Haugaard de seneste 10 år ved at invitere nogle af de bedste nordiske gæster fra de forgangne turnéer med på scenen i et forrygende syv-personers ensemble.

Det er kunstnernes håb, at koncerten vil give et øjebliks ro og fordybelse. Et tiltrængt åndehul midt i decembers travle hverdag og bringe sind og hjerter på en vinterrejse rundt i Norden.

I år går den fra den isnende kulde i Karelen i Finland, hvor håbet høres i en kaldende fløjtetone, til sange om Staffan, der leder sine heste gennem de store, hvidklædte svenske skove til den lille pige, der sidder på gaden med svovlstikkerne og kigger ind gennem ruden, hvor gåsestegen dufter, julesalmerne klinger og det pyntede træ står klar til en svingom.

  • Helene Blum: sang og violin
  • Harald Haugaard: violin

med:

  • Mikkel Grue (DK): guitarer
  • Timo Alakotila (FIN): klaver
  • Leo Svensson (S): cello
  • Tapani Varis (FIN): kontrabas
  • Sune Rahbek (DK): slagtøj

Pris:  UDSOLGT

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Bustur til Limfjorden
Torsdag den 21. juni 2018
Johs. V. Jensen Museet og Jenle

Nu to busser! Endnu få ledige pladser i bus to!

Kunstcamper, er det dig?
Mandag til fredag i uge 27 kl. 9-16
Johannes Larsen Museet

Campen er fuldt booket.

 

Ekspeditionstelt i haven
Uge 27 til 32 2018
Johannes Larsen Museet

Hvor grønt er græsset i Larsens have?

Grønne havebilleder og grønne fingre
Tirs. og tors. kl. 11-15 i uge 27 til 32
Johannes Larsen Museet

Har du grønne fingre?