Christine Swane og det stille liv

Tid: 26. november 2016 til 25. juni 2017
Sted: Johannes Larsen Museet

Buketter og bordopstillinger malet af Christine Swane.

"Intimitet og poesi", Lise-Lotte Blom, Kunstavisen.

Tiden synes at gå lidt langsommere i stuerne på Møllebakken. Stedet emmer af ro og et stille liv, der bl.a. udfolder sig om de buketter og bordopstillinger, som endnu er en væsentlig del af stedets interiør. De sirlige buketter bragte sanselighed og natur ind til kaffebordet og tjente som modeller for især stedets kvindelige kunstnere.

Udstillingen tager afsæt i disse bordopstillinger, de såkaldte ”stilleben” eller stille-liv, som de opleves i Christine Swanes kunst. Som maler udviklede hun sig fra det impressionistiske inspireret af malerkollegerne Alhed Larsen og Anna Syberg til det abstrakte og kubistiske med forbillede i Henri Matisse. På udstillingen kan man tydeligt se denne udvikling.

Fra 1926 begyndte Christine Swane at eksperimentere med ler, og hun udførte adskillige keramiske værker med afsæt i den meget personlige stil, som karakteriserede hendes maleri.
Selvom Christine Swane vedblev at udvikle sit kunstneriske udtryk, vendte hun livet igennem tilbage til buketterne og bordopstillingerne.

Flere værker, som ikke tidligere har været udstillet, kan opleves på udstillingen.

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kunstfilm: Paula
Mandag den 22. januar kl. 19
Kerteminde Kino

Se den flotte film "Paula" om kunstneren Paula Modersohn-Becker - og få dertil en intro af museumsinspektør Malene Linell Ipsen.

Arkitekturværksted
Lør d. 10. til tors d. 15. feb 2018, kl. 10-15
Johannes Larsen Museet

Vinterferie: Design, tegn og byg dit fremtidshus

Tapetets sidste dag
Søndag den 28. januar kl. 14-18
Johannes Larsen Museet

Vær med på Ladbytapetets sidste dag på Johannes Larsen Museet.

Rundvisninger 2018
Hele 2018
Johannes Larsen Museet

Kom med på en af vores gratis introduktioner. Få et overblik her.