Kunstnere, Forbrydersker og offentlige Fruentimmere

Tid: 2. juni -1.oktober
Sted: Kaffehuset, Johannes Larsen Museet

Litografier i Kaffehuset

I løbet af sommeren udstiller kunstner Ole Vedby en lille række af portræt-litografier i Kaffehuset på Johannes Larsen Museet. Udstillingen kan ses som en pendant til udstillingen Gud, konge og fædreland med Thomas Kluge, hvor portrætter af især kongelige og betydningsfulde personer er i centrum.

Litografier blev opfundet i 1700-tallet i Tyskland og er forløberen for vore dages offsettryk. Det benyttes i dag kun af kunstnere, da det som reproduktionsteknik er alt for besværligt. Til gengæld rummer litografiet mange muligheder for kunstneriske udtryk, og den porøse sandsten, som benyttes, er pragtfuld at tegne på. Stregen får en dejlig varm og blød karakter, og man kan bearbejde stenen med diverse fedtholdige stifter, pensler og skraberedskaber. De udstillede portrætter er tegnet med blød fedtstift i et hastigt tempo for at fremhæve en ekspressiv karakter i ansigterne. Der er kun trykt 2 eksemplarer fra hver sten.

En hilsen til Bjørn Nordahl

"Jeg har valgt at tilegne denne udstilling til min afdøde ven og kollega Bjørne Nordahl, fra hvem jeg har overtaget det benyttede litografiske værksted. Bjørn var en dygtig grafiker, maler og ikke mindst billedhugger, med hvem jeg føler et slægtskab i den klassiske kunst. Vi havde også fælles forbilleder, og blandt verdensmestrene i litografisk kunst kan her nævnes navne som Käthe Kollwitz og Edvard Munch." Siger Ole Vedby.

Som inspiration til disse portrætter har Ole Vedby benyttet en bog med gamle fotografier fra politiets kriminalregistre. Titlen på den bog er Forbrydersker og offentlige fruentimmere 1863-1919, og det er en skøn bog med fotos så nærværende, at man føler, man kender personerne. Disse mennesker levede på Johannes Larsens tid, og teoretisk set kan han have mødt dem på sin færd. 

Det sker på museet

Foredrag, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Kalender

Kilder til dansk kunsthistorie: Fynboerne
20. november kl. 14
Johannes Larsen Museet

Kom til præsentation af ny, spændende database om Fynbomalerne på Johannes Larsen Museet.

Familieværksted: Jul på Møllebakken
Søndag den 26. november kl. 11.30-15
Johannes Larsen Museet

Kom og vær med til et hyggeligt juleværksted

Børnenes vidunderlige verden
2. december 2017 - 4. februar 2018
Johannes Larsen Museet

Oplev værker fra skolekonkurrencen i forbindelse med En Vidunderlig Verden

Syskole
Tirs d. 21. og 28. nov., 5. og 12. dec. kl. 13-16.
Johannes Larsen Museet

Lær at brodere Bayeuxsting med inspiration fra Ladbytapetet.