Vinkler og Ferlov

Tid: 25. januar – 23. marts 2014
Sted: Johannes Larsen Museet

Udstilling med kurve, akvareller og tryk. 

Bent Vinkler og Nina Ferlov har begge udspring i en kunsthåndværkertradition, og de bearbejder naturens former og materialer i deres kunst. Kunsthåndværker Bent Vinkler forbinder traditionel kurvemagerhåndværk med en klassisk skulpturel stilisme. Kurveskulpturer i menneskestørrelse, hvis grundmateriale er bundet med indfarvninger af silke, hør, flækket pil og simer, vil indtage den store sal på Johannes Larsen Museet.

Nina Ferlov er oprindeligt uddannet tekstilkunstner, og hun kombinerer ofte tryk med stoftrykklodser med akvarelmaleri på papir. Naturen og diverse mønstre er store  inspirationskilder, og hun er en detaljens mester, som gerne gengiver eksempelvis en mosplantes småbitte enkeltelementer.  

Johannes Larsen Museets signatur er 'museet for kunst og natur', og Nina Ferlov og Bent Vinkler har igennem flere år forberedt denne udstilling i en gensidig dialog med hinanden og den omgivende natur.
Der vil blive udgivet et katalog i forbindelse med udstillingen.

***** "livsbekræftende (...) Verden er måske nok på katastrofekurs, men i udstillingen med Nina Ferlovs tekstile papirarbejder og Bent Vinklers pileflet på Johannes Larsen Museet i Kerteminde er åndehullet så iltrigt vederkvægende, at man kan samle mod og kræfter nok til at gå den ødelæggende udvikling imod", Iben Friis Jensen, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

"...befriende! (...) Udstillingen er lettilgængelig og vil uden tvivl appellere også til mennesker, der måske ellers ikke så ofte går på museum", Lise-Lotte Blom, Kunstavisen.

Rundvisninger

Nina Ferlov rundviser i særudstillingen søndage i udstillingsperioden. Se mere her.

Tekster fra udstillingen

Du kan downloade tekster fra udstillingen nedenfor:

Rumpekurv (dansk og engelsk)
Løbbinding (dansk og engelsk)
Bent Vinkler (dansk og engelsk)
Nina Ferlov (dansk og engelsk)

 

Kalender

Vinfestival
Torsdag d. 25 oktober kl. 19-22
Johannes Larsen Museet

Er du vild med vin? Så er det her noget for dig?

Kvinders vilkår som kunstnere
Onsdag den 31. oktober 2018 kl. 16.30
Johannes Larsen Museet

Kom til foredrag ved kunsthistoriker Lise Seisbøll Mikkelsen, der er medforfatter til bogen om udstillingsaktuelle Grete Jensen.

Mød brodøserne
Tirsdage kl. 11-14 og onsdage kl. 11-13
Johannes Larsen Museet

De frivillige brodøser kreerer smukke kopier i Villaen

Rejseberetning: På cykel fra Pisa til Danmark
Tirsdag den 6. november kl. 16.30-18
Johannes Larsen Museet

2.000 km i sporene på kunstnerbørnene Hans og Besse Syberg fra Italien til Danmark.