Når skoleklasser fokuserer på vikingetiden, er det en god idé at kombinere skoleopgaverne med et besøg på museet.
På Vikingemuseet Ladby kan skoletjenesten tilbyde rundvisning i højen med
den unikke vikingeskibsgrav samt i udstillingsbygningen. Vi viser også gerne rundt i oldtidslandskabet Bytoften ved Langeskov.
Udover rundvisningerne tilbyderne vi adskillige andre arrangementer – det være sig rollespil, vikinge-lege og -spil, herunder det berømte Nefatafl, samt mytefortælling og forberedelse af ægte vikingemad over bål sammen med vikingekvinden Jarnsaxa – og måske hendes trælle.
På Vikingemuseet Ladby bestræber vi os på at imødekomme hver enkelt skoles specifikke ønsker til deres besøg hos os. Lad os sammensætte en spændende og sjov dag for jer på museet eller Bytoften.

Basisrundvisning
Rundvisning på Vikingemuseet: I Ladbyskibsgraven, i ”dødeskibet” (den rekonstruerede skibsgrav) og i museets udstilling.
Tidsforbrug: 1 time.
Pris: gratis for skoler fra Kerteminde og Nyborg Kommuner. Andre: 500 kr.
Målgruppe: Rundvisningen udformes, så den passer til gruppen/klasse. Dvs. fra børnehavebørn til gymnasier o.a. ungdomsuddannelser.
Udvidet rundvisning
Rundvisning på Vikingemuseet: I Ladbyskibsgraven, i ”dødeskibet” (den rekonstruerede skibsgrav) og i museets udstilling. Der lægges større vægt på rundvisningens optakt og afslutning ved at inddrage eleverne (dobbeltcirkel, ”bytte kort”).
Tidsforbrug: 1 ½time.
Antal deltagere: 25.
Pris: gratis for skoler fra Kerteminde og Nyborg Kommuner. Andre: 750 kr.
Målgruppe: Rundvisningen udformes, så den passer til gruppen/klasse. Dvs. fra børnehavebørn til gymnasier o.a. ungdomsuddannelser.
Rundvisning i Skibsgraven og på byggepladsen
Rundvisning i Ladbyskibsgraven (det ægte Ladbyskib) og på byggepladsen, hvor der bygges en kopi af en gokstadbåd og fra sommeren 2011 en kopi af Ladbyskibet i fuld størrelse.
Tidsforbrug: 1 time.
Antal deltagere: 25.
Pris: gratis for skoler fra Kerteminde og Nyborg Kommuner. Andre: 500 kr.
Målgruppe: Rundvisningen udformes, så den passer til gruppen/klasse. Dvs. fra børnehavebørn til gymnasier o.a. ungdomsuddannelser.
Info lærere og voksne elever (pdf)
Info elever 4-5 kl. (pdf)
For yderligere information om, hvad vi kan tilbyde din skole (klasse), kontakt museet på tlf. 65 32 16 67 eller vikingemuseet@ostfynsmuseer.dk.