Åbningstider

 

juni - august 

alle dage kl. 10-17

 

 september - oktober

tirsdag - søndag kl. 10-16

 

november - februar

tirsdag - søndag kl. 11-16

 

 marts - maj

 tirsdag - søndag kl. 10-16

 

 

 

 

 

Kommende særudstillinger

 

”Phønix” - Værker af Cire Perdue Gruppen

2. oktober - 5. december 2010 

 

Elna Christiansen. Nyfoedt kalv.

 

Bag udstillingen står Cire Perdue Gruppen, som består af: billedhugger Bodil Dam, billedhugger Elna Christiansen, billedhugger og billedkunstner Jytte Høeg, keramiker og elfenbensskærer Lene Stevns Jensen og billedhugger Marianne Seidenfaden.

 

En fællesnævner for de 5 kvinder er, at alle støber i bronze, og at alle arbejder figurativt i et spændingsfelt mellem iagttagelse og det mere fabulerende.

 

Bronzestøbning efter Cire perdue metoden.

 

Alle 5 kvinder er medlemmer af Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder. Her udfører de selv alle nødvendige processer for at gennemføre bronzestøbningen efter cire perdue-metoden. Denne metode går langt tilbage i historien og regnes for den fineste og mest omfattende indenfor bronzestøbning. Det er her hvert et fingeraftryk, opstået i den tidlige modelleringsfase, kommer til syne på den færdige skulptur, og publikum vil på udstillingen blive indviet i de enkelte faser af bronzestøbningen, hvilket vil ske via fremvisning af delprocesserne, samt en film hvor man kan følge hele processen og se, hvordan de 5 kunstnere arbejder individuelt.

 

Navnet ”Phønix” er opstået i forbindelse med udstillingen på Johannes Larsen Museet. Navnet henviser til fugl Phønix, som brænder væk i ilden og genopstår af asken, meget lig cire perdue-støbeprocessen.

 

Se mere om gruppen på www.cire-perdue-gruppen.dk.

  

 

 

Jeppe Larsen

11. december -  27. december

 

Jeppe Larsen maler ombord på sit skib "Fauna" 

 

I 2010 ville Jeppe Larsen være fyldt 75 år, og det fejres med en stor retrospektiv udstilling med værker fra Møllebakken, Kerteminde, øhavet omkring Hindsholm, Italien, Færøerne og meget mere.

 

Jeppe Larsen er barnebarn til Johannes Larsen og voksede op på Møllebakken sammen med den gamle maler. Jeppe og Johannes havde et tæt forhold og delte et stort engagement i naturen og i den naturskildrende kunst.

 

Jeppe Larsen havde atelier på Møllebakken (på loftet over museumsbutikken) indtil sin død i 1984.

 

Den 27. december 2010 åbnes udstillingen officielt. På denne dag fejres samtidig - traditionen tro - Johannes Larsens fødselsdag. 

 

Nyttige links

-

Virtuel tour

 

Besøg museet derhjemmefra.

-

Entré og åbningstider

 

Planlæg dit besøg på Møllebakken.

-

Find vej

 

Her finder du Johannes Larsen Museet.

Kalender

Møllebakken 14   •   5300 Kerteminde   •   Tlf.: 65 32 11 77   •   johanneslarsenmuseet@kertemindemuseer.dk