Vigtige værker vender tilbage

06. maj 2013 | Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet har modtaget en række malerier fra Statens Museum for Kunst til fast deponering på museet i Kerteminde.

Det drejer sig blandt andet om et smukt maleri af Karl Isakson (1878-1922), som oprindeligt hang i den røde stue i Johannes Larsens villa i Kerteminde. Billedet, der bærer titlen "Dame med håndspejl" er fra 1910-11 og er dermed malet i de år, hvor en ny generation af kunstnere valfartede til Kerteminde for at opsøge fynbomalerne Fritz Syberg og Johannes Larsen. I 1946 solgte Johannes Larsen imidlertid billedet af Isakson til Ny Carlsbergfondet, som overdrog det til Statens Museum for Kunst.

På et foto fra tiden før 1946 kan man se at maleriet hang i den røde stue i Johannes Larsens villa.

"Vi er glade for velvilligheden fra Statens Museum for Kunst, der også tidligere har langtidsdeponeret enkelte værker på Johannes Larsen Museet", siger direktør på Østfyns Museer, Erland Porsmose.

I alt har Johannes Larsen Museet modtaget syv nye værker fra Statens Museum for Kunst. Deponeringen tæller værker af Johannes Larsen, Christine Swane, Harald Giersing, Sigurd Swane, Fritz Syberg og Karl Isakson.

Værkerne vil inden for kort tid være at beskue for offentligheden på Johannes Larsen Museet.

Deponeringen fra Statens Museum for Kunst tæller:

  • Johannes Larsen: Decembersolskin ved Snave Strand. 1911
  • Christine Swane: Juletræ. 1946
  • Johannes Larsen: På andetræk. 1895-97
  • Harald Giersing: Maleren Sigurd Swane. Ca. 1910
  • Sigurd Swane: Maleren Harald Giersing. 1908
  • Fritz Syberg: Den første sne. 1905
  • Karl Isakson. Dame med håndspejl. 1910-11

 

Nyheder

Berigelse af Larsen-samlingen
31. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet har fået en dyrebar gave - Johannes Larsens tuschtegning af en husmår fra 1957.

Ny leder: Det er et privilegium
18. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Når Jeppe Priess Gersbøll i februar starter som afdelingsleder for Johannes Larsen Museet, er det på et sted, han kender særdeles godt.

Johannes Larsen fejret med manér
27. december 2018
Johannes Larsen Museet

Selvom sidste års 150-års fejring måske er svær at komme efter, er Johannes Larsen i dag, traditionen tro, blevet fejret med manér!

Vi søger unge medskabere af en ny udstilling
18. december 2018
Johannes Larsen Museet

Er du ung (mellem 15 og 18 år). Finder du kunst, design og rum spændende? Men synes du, at kunstudstillinger ofte ikke er interessante for unge? Tænker du samtidig: ”Hvis jeg kunne bestemme, ville udstillingerne se helt anderledes ud?”