Svalebajeren - en populær øl

14. maj 2014 | Johannes Larsen Museet

Svalebajeren er kommet for at blive! Det hersker der efterhånden ingen tvivl om. Den gyldne drik bliver flittigt rakt over disken i kaffehuset og til ferniseringer og koncerter. Faktisk er Svalebajeren så populær, at Johannes Larsens barnebarn Peter Larsen, der normalt er bosiddende i Sverige, endnu en gang er i Danmark for at være med til brygningen af 1000 liter øl.

Fremstillingen af øllen foregår på Refsvindinge Bryggeri, og det er allerede 3. gang, der bliver produceret 1000 liter svalebajer. I Larsen-familien er der en lang tradition for ølbrygning. Således var Johannes Larsens kone Alhed Larsen kendt vidt omkring for sin gode øl, ligesom kunstnerparrets søn Puf i en årrække var brygmester på et lille bryggeri, der blev bygget på Møllebakken. Peter Larsen, som har udviklet Svalebajeren, er kåret som den bedste ølbrygger på sin hjemegn Skåne.

Svalebajeren bliver solgt i Kaffehuset og til koncerter på museet. Derudover bliver den solgt fra Bryggeriet Refsvindinge , og bryggeriet oplever også, at der er efterspørgelse på den velsmagende drik. Succeshistorien i fænomenet Svalebajeren er, at det er en anden måde at formidle Johannes Larsen og Møllebakkens historie på, hvilket skal være med til at udbrede kendskabet til en af Danmarks betydeligste fuglekunstnere. Og så er det selvfølgelig rart at vide, at nu hvor sommeren står for døren, så er der en ny ladning af kolde Svalebajere klar i Kaffehuset.

Nyheder

Larsens oldebarn, Kamilla Talbot, udstiller på Rigshospitalet
6. juli 2018
Johannes Larsen Museet

Æblet falder ikke langt fra stammen, og Alhed og Johannes Larsens kreativitet og æstetiske sans er selvfølgelig gået i arv.

Kreative dage på KunstCamp
5. juli 2018
Johannes Larsen Museet

32 skønne børn fra blandt andet Odense, Kerteminde, Nyborg og Sydfyn er på KunstCamp på Johannes Larsen Museet i denne uge. Og de suger til sig.

Udstillingen VIEW nomineret til Den Fynske Kulturpris
3. juli 2018
Johannes Larsen Museet

Det er ottende gang, Den Fynske Kulturpris bliver uddelt. Prisen går til en kulturbegivenhed eller et værk af høj kunstnerisk eller kulturhistorisk kvalitet, der i årets løb har givet publikum en særlig oplevelse.

Nye ophængninger i Køjerne
3. juli 2018
Johannes Larsen Museet

6 mikroudstillinger i Køjerne på Johannes Larsen Museet er nu åbne. Efter endt renovering af Køjerne er der endelig værker på væggene i alle rum.