Rastrup maleri af Kertinge Nor

03. april 2014 | Johannes Larsen Museet

Billedtekst: Kystparti fra Kertinge Nor ved Kerteminde, set fra fjorden, 1915. Olie på lærred. Sign. L. Rastrup -15.

Museet har på en Lauritz-auktion erhvervet et pænt stort billede (60 x 82 cm.) fra Kertinge Nor, malet af Lars Rastrup.

Maleriet er skabt på baggrund af et fotografi taget mellem 1895 og 1901 af netop Lars Rastrup, og 15 år senere har kunstneren altså omsat det sort/hvide fotografi til et farvebillede med olie på lærred. Maleriet viser milljøet langs fjorden i starten af 1900-tallet, og er en interessant skildring af et hverdagsliv med stor aktivitet langs vandkanten. Stranden er fyldt med udspændte net, og de mange bådepladser giver fornemmelsen af et 'mini-havnemiljø'.

Motivet er yderligere interessant, da det er et blik fra vandet og ind mod land. Sandsynligvis har Lars Rastrup siddet i en båd på fjorden, da han har taget fotografiet af kysten med Munkebo i baggrunden. Maleriet og fotografiet giver desuden hver sin oplevelse af det samme motiv. Hvor maleriet gør scenen lidt romantisk og hyggelig gennem farver og beskæring, så bliver scenariet mere rodet og distanceret på det sort/hvide fotografi.

Lars Rastrup (1862-1949) voksede op på fattgigården i Munkebo. I 1884-87 gennemførte han uddannelsen ved Kunstakademiet. I 1888 begyndte Lars Rastrup at fotografere. Han var selvlært indenfor dette fag, og motiverne var ofte bønder og fiskere i ydmyge kår - en motivkreds som kun yderst få af datidens fotografer beskæftigede sig med. Nogle af Rastrups fotografier var med i museet store sommerudstilling 2013: Skagen og Kerteminde - Kunst og Fiskeri

 

 

 

 

Nyheder

Rylen på ny færd til forladte øer og holme
16. august 2018
Johannes Larsen Museet

Rylen er stævnet ud på sidste halvdel af det store togt til nogle af Danmarks forladte øer og holme.

Sparegris for spirituøs kulturhistorie
15. august 2018
Johannes Larsen Museet

"Brændevinsgrisen" er netop udkommet i en ny udgave.

Stort fremmøde til Ane Talbots rundvisning
9. august 2018
Johannes Larsen Museet

Hun er populær, Ane Talbot, Johannes Larsens barnebarn. Også i dag var virkelig mange mødt op for at høre Anes førstehåndsberetninger om livet på Møllebakken i Larsens tid, hvor Ane er vokset op.

Søges: Daglig leder af café på Johannes Larsen Museet
23. juli 2018
Johannes Larsen Museet