Nyt vartegn for Johannes Larsen Museet

05. juni 2013 |

Den har været undervejs i mere end 10 år - men nu står den der - rank og strunk og spejder ud over vandet, mens den tager imod gæsterne, der skal besøge Johannes Larsen Museet.

Det er selvfølgelig John Olsens Edderfugl, der tales om. Støbt i bronze og skabt i "menneskeformat", vil denne flotte skulptur fremover markere stien op til museet - til fuglemalerens verden.

Det har været en stor udfording for kunstner John Olsen at skabe denne skulptur, ikke mindst fordi han med den skal leve op til sit store forbillede Johannes Larsen, men også fordi det er første gang siden akademi årene, at kunstneren arbejder med den klassiske dyreskulptur og det tilmed i storformat.

Skulpturen er selvfølgelig skabt med udgangspunkt i Johannes Larsens livslange interesse og passion for fugle og natur, hvilket til stadighed blev gengivet i hans kunstværker, og som gav ham tilnavnet fuglemaleren.

Edderfuglen blev afsløret i forbindelse med regentparrets besøg i Kerteminde  d. 4. juni.

Nyheder

Fuglekunst kan også være ballet
14. august 2019
Johannes Larsen Museet

Elever fra Den Kgl. Balletskole opfører Svanens Død og Svanernes Dans i anledning af FUGL 2019.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.

Myterne er rygraden i vores kultur
25. juni 2019
Johannes Larsen Museet

Peter Brandes trækker på både egyptiske, græske, kristne og nordiske myter i sin store, aktuelle udstilling på Johanne Larsen Museet.

International trækfugledag
2. maj 2019
Johannes Larsen Museet

Oplev trækfugle i naturen og på kunstmuseet på Den Internationale Trækfugledag den 11. maj, der for første gang ihukommes på Fyn.