Nye malerier til museet

25. september 2013 | Johannes Larsen Museet

Ved Kerteminde Fjord, børnene bader på stranden af Hans Smidth

Johannes Larsen Museet arbejder hele tiden på at udbygge sin samling med malerier, der er relevante for museet og Kerteminde by. For nylig er der således erhvervet to nye malerier til museets samling. Det ene er et oliemaleri af Hans Smidth (1839-1917) med titlen: Ved Kerteminde Fjord. Børnene bader på stranden. Værket viser et motiv fra Lillestranden i Kerteminde.

Motivet med børn, der bader, er senere (med vitalismen) blevet et meget populært motiv, som bl.a. J.F. Willumsen, P.S. Krøyer og Fritz Syberg har taget op. Især sidstenævnte har skildret sine børn ved vandet gentagne gange. Hans Smidth flyttede fra Kerteminde til Skive som 15-årig, og han er mest kendt for sine skildringer af livet på den jyske hede fra landskaber til folkeliv og interiørbilleder. Han vendte dog i perioder tilbage til Kerteminde, hvor han især malede livet i og omkring havn og strand.

Det andet maleri, der snart indgår i museet samling, er et Sigurd Swane billede, som museet har fået foræret af Carlsberg Group. I forbindelse med lukning af produktionen i Valby og etableringen af den nye Carlsberg By er Carlsbergs tilstedeværelse i området blevet reorganiseret. Carlsberg A/S har efterhånden en del kunstværker på arkiv, som de ikke forventer kommer op og hænge de kommende år. Derfor blev de værker, der repræsenterer en større værdi, tilbudt til danske kunstmuseer som gave. Johannes Larsen Museet lagde billet ind på maleriet af Sigurd Swane, og fik det altså. Værket bærer titlen: Landskab med markvej, og er olie på lærred fra 1936. Sigurd Swane er selvfølgelig relevant i sammenhæng med Johannes Larsen Museet, da han giftede sig med Johannes Larsen søster Christine Swane. Sammen fik de sønnen Lars Swane, som der netop nu er en særudstilling med på Museet.

Nyheder

International trækfugledag
2. maj 2019
Johannes Larsen Museet

Oplev trækfugle i naturen og på kunstmuseet på Den Internationale Trækfugledag den 11. maj, der for første gang ihukommes på Fyn.

Fuglekunstnere udvalgt
26. april 2019
Johannes Larsen Museet

Kunstnerne til udstillingen FUGL 2019 er nu udvalgt, og udstillingen bliver mere omfangsrig end nogensinde.

Hvad er en vindviser?
24. april 2019
Johannes Larsen Museet

60 af slagsen blev konstrueret på velbesøgt påskeværksted på Johannes Larsen Museet.

Stort fugletræk på vej
12. april 2019
Johannes Larsen Museet

Kunstnere fra hele landet har budt ind med fuglekunst til udstillingen FUGL 2019 i stort antal.