Musikskolekoncerter på Johannes Larsen Museet

21. juni 2013 | Johannes Larsen Museet

I løbet af året har Kerteminde Musikskole afholdt koncerter for skolens elever på Johannes Larsen Museet. Koncerterne har været en stor succes, med et flot fremmøde fra forældre, søskende og elevers side.

"Kerteminde Musikskole og Johannes Larsen Museet har i det forløbne år afholdt en koncertrække for musikskolens elever på Johannes Larsen Museet. Det har været en stor oplevelse for såvel musikskolens elever som publikum at være i de fantastiske rammer, som Johannes Larsen Museet tilbyder, og bruge det dejlige flygel museet har. Det spændende møde mellem billedkunsten og musikken tilføjer koncerterne et ekstra krydderi." Siger Morten Just leder af Kerteminde Musikskole.

På Johannes Larsen Museet er man enige i disse betragtninger. Museet har i mange år koblet den musikalske dimension til de smukke rum i udstillingsbygningen med forskellige koncertarrangementer, hvoraf sensommerkoncerterne er blevet en fast tradition hvert år i september.

"Vi er rigtig glade for den slags arrangementer," Fortæller Lis Engelbreth, koordinator på Johannes Larsen Museet. "Musikskolekoncerterne får et helt nyt og yngre publikum til museet, og netop børnefamilier har vi ikke så mange af i det daglige, så det er vi rigtig glade for. Desuden har flygelet godt af at blive brugt - ligesom lyden af musik og glade børn er til glæde for hele museet."

Musikskolen og Johannes Larsen Museet arbejder på at lave koncerter igen til efteråret.

Nyheder

Varmt og kærligt portræt udvalgt
18. marts 2020
Johannes Larsen Museet

Blandt 12 flotte børneportrætter har Johannes Larsen Museet udvalgt et varmt og kærligt billede til dronningen på hendes 80 års fødselsdag.

Museet holder lukket
12. marts 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet er lukket for publikum til og med 13. april, og alle arrangementer i perioden er aflyst.

Som uskyldige bamser
12. februar 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet har bamsetema i vinterferien 2020, hvor der er bamseværksted med snedker Niels Brandt.

Et liv i kunstens bjørnetjeneste
27. januar 2020
Johannes Larsen Museum

Ny retrospektiv udstilling præsenterer kunstneren Niels Erik Skovballe, som i sit hjem har skabt en uudtømmelig motivverden til sin kunst.