Gåsen ruger

04. april 2014 | Johannes Larsen Museet

Et ikke så kønt grønt net er i disse dage spændt ud over gåse-dammen. Det er ikke for at holde grågæssene inde, som mange fejlagtigt tror, men derimod for at holde mågerne ude.

Det er nemlig sådan, at den ene gås ruger på 6 æg i det lille hus ved vandhullet. Og eftersom mågerne rigtig godt kan lide æg, står de nærmest på spring for at kaste sig over æggene, når den vordende mor indimellem forlader reden for at spise eller vaske sig.

Sidste år blev således alle æggene taget af måger, og derfor har vi i år taget konsekvensen og sat nettet op - indtil der forhåbentligt er gæslinger i dammen. Historisk set er nettet ikke en ny ting. Johannes Larsen havde i sin tid også net over netop det samme vandhul i haven, hvor også han havde fugle hele året.

Nyheder

Welcome to Møllebakken
23. februar 2017
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet udgiver bog på engelsk om kunstnerhjemmet og museet.

120 unge i tegne-mekka
21. februar 2017
Johannes Larsen Museet

DM i tegning on tour lagde vejen forbi Johannes Larsen Museet til store-tegne-dag for 120 elever fra Fyn.

Efterlysning: Gammel bænk til udstillingen ”Haven ved Havet”
13. februar 2017
Johannes Larsen Museet

Kan du hjælpe os?

Hyggelig vinterferie på Johannes Larsen Museet
9. februar 2017
Johannes Larsen Museet

Lav fuglegrafik, tag på skattejagt, mal på sten, kom på omvisning og meget mere i vinterferien.