Filmpremiere, folkedans og bålfest

24. juni 2013 | Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen på sit værksted

Sankt Hans aften blev traditionen tro fejret i haven på Johannes Larsen Museet, men før det kom så vidt som til bål og traditionel jødisk folkemusik, var der om eftermiddagen premiere på Johannes Larsen filmen: "Johannes Larsen - et stykke forelsket Danmark" i Kerteminde Kino.

Og premieren blev lidt af et tilløbsstykke. Salen med plads til knap 150 mennesker var fuldstændig udsolgt, og det var et forventningsfuldt og varmt publikum, der blev taget godt imod i døren af selveste Johannes Larsen selv (Ole Vedby Jørgesen i meget autentisk forklædning). Blandt gæsterne var b.la. kunstnerens tre sønnesønner fra Sverige: Jens Larsen, Jonas Larsen og Peter Larsen samt holdet bag filmen: Erland Porsmose, museumsdirektør, Erik Skibsted, fotograf og producer, Lars Toft Rasmussen, journalist, Jørgen Flindt Pedersen, filmproducent og Malene Linell Ipsen, billedredaktør

Erik Skibsted indledte filmen med et oplæg omkring produktionen af sammen, og med den information kunne biografgæsterne sætte sig tilbage og nyde filmen om Danmarks fremmeste fugle- og naturmaler. Da filmen var slut, var det museumsdirektør Erland Porsmoses tur til at tale om Johannes Larsens liv og kunst, inden den stod på smagsprøver af den nye svalebajer, produceret i et samarbejde mellem Østfyns Museer og Refsvindige Bryggeri samt Peter Larsen, i kinos Café.

Se billeder på Kj-avis

Festlig Skt. Hans

Nu stod alt ikke kun i filmens tegn denne dag, da det jo også var Skt. Hans aften. Det blev fejret med "Åben have" på Møllebakken, hvor alle var velkomne. Op mod 150 mennesker tog imod dette tilbud, de fleste havde en picnickurv med hjemmefra, men godt 40 mennesker havde valgt at bestille en sommerplatte fra Kaffehuset. Ligesom sidste år underholdte Klezmer Duo med tradiotionel jødisk folkemusik, hvilket fik folk på benene til kædedans og indøvning af nye dansetrin, inden turen gik til nordstranden, hvor bålene tændtes kl. 21.

Fakta om "Johannes Larsen - et forelsket stykke Danmark": Filmen vises nu lige nu i seks afsnit på TV2 Fyn, og vil snart kunne erhverves i sin fulde længde (80 minutter) på DVD på Johannes Larsen Museet. Filmen er produceret af Johannes Larsen Museet / Østfyns Museer med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Filmen er teknisk produceret af UpperCut.

 

 

Nyheder

Smagsprøver fra Larsens have
27. juli 2017

Lækre smagsprøver fra køkkenhaven

1000 gæster til Åbent Hus
25. juli 2017

Flot besøgstal trods regnvejr

Masser af Johannes Larsen til Kirsebærfestival i Kerteminde
18. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen er en central skikkelse, når Kirsebærfestivalen fejrer sommeren og kirsebærrene.

26 kreative krudtugler på KunstCamp
4. juli 2017
Johannes Larsen Museet

Sybergs Ateliér er bragt til live igen. Der er kreativitet, hygge, snak, grin og gode stunder i det fine rum på Sybergs Have nr. 11.