Astrid Kruse i Larsens suite

04. marts 2014 | Johannes Larsen Museet

Foto: Line Klein

Igennem 30 år kom Johannes Larsen til Filsø for at observere, jage og male den store søs fantastiske natur - og ikke mindst - fugleliv. I den forbindelse var han en fast gæst på den hyggelige Henne Kirkeby Kro i Henne tæt ved Vesterhavet.

I juni 2013 tog Henne Kirkeby Kro en ny værelsesgård - Jægerhuset - i brug. Det er en separat bygning overfor kroen udført som en stiliseret udgave af en firlænget vestjysk klitgård. Bygningen indeholder 6 store værelser samt 1 suite. Denne suite er tileget den store fuglemaler, der kæmpede indædt for at bevare det fantastiske naturområde ved Filsø - og deraf navnet Johannes Larsen Suiten.

Hvert værelse i Jægerhuset besidder en særlig stemning med nøje udvalgte materialer og interiør. Værkerne er specielt skabt til huset af den danske kunstner Astrid Kruse Jensen, der blev inviteret til at gå i Johannes Larsens fodspor i anledningen af 100 året for hans første besøg i området ved Filsø. Det er blevet til en serie fotografier, der med deres drømmende udtryk spejler den smukke og samtidig barske natur, der udfolder sig lige uden for vinduet.

Det er naturligvis oplagt at udstille Astrid Kruses smukke værker på Johannes Larsen Museet også, således at alle kan nyde de smukke fotografier. Udstillingen Within the Landscape kan ses på museet fra d. 20. juni til 31. august.

Er man interesseret i naturen og fuglelivet ved Filsø, så er fra marts til september muligt at komme med rundt i Johannes Larsens fodspor sammen med kultur- og naturformidler Merte Vigen.

I dag hører Henne Kirkeby Kro under Fænø Gods, der drives af familien Skouboe. På Fænø Gods hænger bl.a. et af Johannes Larsens hovedværker: 'Regntykning med knortegæs' fra 1908.

Nyheder

Flot fernisering i fredags
17. september 2018
Johannes Larsen Museet

NATURE - Home & Workplace åbnede fredag med et flot fremmøde.

Har du noget spændende i gemmerne?
7. september 2018
Johannes Larsen Museet

Kom til vurderingsdag på Johannes Larsen Museet

Smagte du den lækre æblecrumble?
31. august 2018
Johannes Larsen Museet

Onsdag i denne uge bød museets frivillige igen på smagsprøver fra køkkenhaven.

Kinesiske kunstnere på Rylen
24. august 2018
Johannes Larsen Museet

Syv kunstnere fra Kina er i disse dage på udflugter på Rylen for at opleve de fynske kyster.