1000 liter Svalebajer på vej

06. september 2013 | Johannes Larsen Museet

Det har været en meget varm sommer i år, og der er mange - endda rigtig mange - der ved et besøg på Johannes Larsen Museet har slukket tørsten med en iskold svalebajer.

I starten af året fik museet således 1000 liter Svalebajer, brygget på Bryggeriet Refsvindinge, og disse mange liter øl er snart udsolgt. Men der er nu allerede nye øl på vej. På bryggeriet i Refsvindinge er man netop i gang med at brygge endnu engang, og derfor vil Svalebajeren stadig kunne købes i Kaffehuset på Møllebakken.

Øllen bliver solgt fra Kaffehuset - som den eneste øl ved siden af øllene fra Kerteminde Bryghus, og den har vist sig at være en meget populær drik i den hyggelige café. Det er Johannes Larsens barnebarn, Peter Larsen, der er ophavsmanden til opskriften. Peter Larsen er selv kåret som den bedste ølbrygger på sin hjemegn i Skåne.

Ølbrygning og hjemmebryg har dybe traditioner på Møllebakken. Johannes Larsens kone Alhed bryggede sin egen øl i det gamle vaskehus (idag Kaffehuset), og var kendt vidt omkring for sin gode øl. Det hjalp nok også lidt på produktionens kvalitet, at Alhed var gode venner med brygger Carl Jacobsen, og dermed var i stand til at skaffe rigtig god humle til sin øl. Senere blev der bygget et lille bryggeri på Møllebakken, hvor Johannes Larsens søn Puf i en årerækker var brygmester.

Der er derfor rigtig mange traditioner og referencer forbundet med øl og det at brygge øl i forhold til Johannes Larsens familie. Svalebajeren som er kreeret af Johannes Larsens barnebarn, produceret på et fynsk bryggeri og prydet med etiket med tuschtegninger af svaler lavet at den store fuglekunstner, samler hele denne historie i en fornem og ikke mindst velsmagende pakke.

Nyheder

Haven ved havet udstilles på Sophienholm
10. april 2018
Johannes Larsen Museet

Under titlen Johannes Larsens Have genudstilles jubilæumsudstillingen i store træk på Sophienholm.

Johannes Larsen som jæger
23. marts 2018
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen var også jæger. Og det har Niels Peter Tornbjerg skrevet en lang og god artikel om i denne måneds udgave af magasinet Jæger.

DM i Tegning On Tour besøger Johannes Larsen Museet
19. marts 2018
Johannes Larsen Museet

DM i Tegning On Tour besøger Johannes Larsen Museet i dag.

Skæg med æg
19. marts 2018
Johannes Larsen Museet

Traditionen tro lægger fuglene æg. I år også i påsken, hvor der er skæg med æg for hele familien på museet. Vi byder velkommen til ægte hyggestemning i værkstedet og skæg skattejagt i haven.