Nyt Syberg-værk til samlingen

05. maj 2020 | Johannes Larsen Museet

En fornem testamentarisk gave har givet mulighed for indkøb af Fritz Sybergs værk "Sildebåde ved kajen i Kerteminde" fra 1907.

Østfyns Museer har netop modtaget en halv million kroner i arv fra nyborgenseren Ole Juel. Beløbet skal deles mellem Nyborg Slot/Borgmestergården og Johannes Larsen Museet.

En del af beløbet er nu gået til, at Johannes Larsen Museet har indkøbt værket "Sildebåde ved kajen i Kerteminde" fra 1907. Værket er lavet af Fritz Syberg og er blevet købt på Bruun Rasmussens auktioner. Når museet forhåbentligt snart kan åbne igen, vil værket være at opleve her.

I Nyborg bliver en del af arven blandt andet brugt til at udgive en rigt illustreret bog om Borgmestergården. Museet har nemlig brug for en bog, der fortæller den nu flot restaurerede Borgmestergårds spændende historie. Det kan der nu rådes bod på. Bogen forfattes af tidligere museumsinspektør Eva Becher og Mette Ladegaard Thøgersen og forventes udgivet af Østfyns Museer ultimo 2020.

Nyheder

Publikum er tilbage
2. juni 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museets gæster har glædet sig til atter at kunne besøge Møllebakken. Og det har de i den grad gjort efter genåbningen af museet.

Johannes Larsen Museet genåbner 26. maj
8. maj 2020
Johannes Larsen Museet

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Johannes Larsen Museet igen.

Nyt Syberg-værk til samlingen
5. maj 2020
Johannes Larsen Museet

En fornem testamentarisk gave har givet mulighed for indkøb af Fritz Sybergs værk "Sildebåde ved kajen i Kerteminde" fra 1907.

Larsens lærke fejrer Befrielsen
4. maj 2020
Johannes Larsen Museet

I en ny plakat, der snart vil kunne opleves udvalgte steder, er Johannes Larsens lærke blevet et frihedssymbol for Danmarks Befrielse i 1945.