Et liv i kunstens bjørnetjeneste

27. januar 2020 | Johannes Larsen Museum

Ny retrospektiv udstilling præsenterer kunstneren Niels Erik Skovballe, som i sit hjem har skabt en uudtømmelig motivverden til sin kunst.

Ud over sin fotografiske præcision, smukke landskaber og overraskende opstillinger er Niels Erik Skovballe især kendt for ét tilbagevendende motiv: Bamsen. Igen og igen udgør forskellige bamsebjørne centrum for Niels Erik Skovballes motiver.

Sin egen version af Villa Villekulla

Niels Erik Skovballe har siden 1969 boet i en landejendom ved Såderup på Østfyn. I de fynske bakker har Skovballe med genbrugsmaterialer opført sin egen version af Villa Villekulla, der både er kunstnerens hjem og værksted. Det er i hjemmet, at Skovballe finder inspiration til sine motiver, og det er herfra, han går på opdagelse i den store verdenskunst. På udstillingen får også kunstnerhjemmet plads via store fotostater.

Samler af motiver

Som Johannes Larsen har også Niels Erik Skovballe skabt sig en motivverden omkring sig. Men modsat Johannes Larsen er det ikke de levende fugle og planter i haven, der optager Niels Erik Skovballe. Skovballe er en samler. Det ses tydeligt i såvel hans hjem, hvor hver en ledig plads er fyldt med diverse opstillinger som kunstneren indfanger på sit lærred med et næsten fotografisk blik for detaljen.

Bamser på safari i verdenskunsten

I Skovballes lange livsværk er særligt bamsebjørnen et tilbagevendende element som en anden opdagelsesrejsende på safari i verdenskunsten. Med varierende ansigtsudtryk og kropssprog giver Skovballe bamsen en menneskelig karakter og bruger den blandt andet til at kommentere på værker skabt at verdenskunstens mestre.

Læs mere om udstillingen her. 

 

Nyheder

Johannes Larsen Museet genåbner 26. maj
8. maj 2020
Johannes Larsen Museet

Efter regeringens udmelding af dags dato glæder vi os til snart at kunne åbne Johannes Larsen Museet igen.

Nyt Syberg-værk til samlingen
5. maj 2020
Johannes Larsen Museet

En fornem testamentarisk gave har givet mulighed for indkøb af Fritz Sybergs værk "Sildebåde ved kajen i Kerteminde" fra 1907.

Larsens lærke fejrer Befrielsen
4. maj 2020
Johannes Larsen Museet

I en ny plakat, der snart vil kunne opleves udvalgte steder, er Johannes Larsens lærke blevet et frihedssymbol for Danmarks Befrielse i 1945.

Atelieret sættes i stand
1. maj 2020
Johannes Larsen Museet

Mens museet er lukket, har vi benyttet tiden til et omfattende og vigtigt projekt: En tiltrængt istandsættelse og nyophængning af Johannes Larsens atelier.