Grønlandseventyr går som varmt brød

16. december 2019 | Johannes Larsen Museet

Udgivelsen af Johannes Larsens dagbøger fra Grønland høster roser fra anmelderne, og forlaget melder, at første oplagt snart er udsolgt.

"Det er til at blive glad i låget af lune fynske Larsens løsgående energi". Sådan skriver boganmelder Erik Steffensen i Weekendavisen i sin anmeldelse af Klar blaa Luft, let Bris fra N, der er en illustreret og kommenteret udgivelse af Johannes Larsens dagbøger fra ekspeditionen til Grønland i sommeren 1925.

Ikke så få må i øjeblikket gå rundt og være "glade i låget". For forlaget Strandberg Publishing melder om næste udsolgt af bogen, som er udgivet i et tæt samarbejde med Ny Carlsbergfondet, Johannes Larsen Museet og museumsinspektør Malene Linell Ipsen, som er en af bogens forfattere.

Fine omtaler

Klar blaa Luft, let Bris fra N udkom i september 2019 og har høstet mange fine omtaler i en lang række danske medier. Arne Mariager komplimenterer i Avisen Danmark Johannes Larsen for "en formidal pen", og Troels Laursen glæder sig i Nordjyske Stiftstidende over, at der udover de mange flotte, gengivne tegninger også bliver tegnet "et fint portræt af fuglemalerens væsen". Også den grønlandske avis Sermitsiaq har bemærket udgivelsen og kalder den et "fornemt bogværk".

Grønlandsaften udsolgt

I det hele taget er der stor interesse for Johannes Larsens ekspedition til Grønland. Kort efter, at Kerteminde Museumsforening annoncerede med et medlemsarrangement om emnet, var det udsolgt, og der bliver nu meldt om hele 30 medlemmer i kø.

Læs mere om Klar blaa Luft, let Bris fra N, der endnu kan købes i museets webshop og i butikken på Johannes Larsen Museet.

 

Nyheder

Fuglekunsten bygger rede i Kerteminde
23. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet udbygger sin samling af fugleværker og indfører verdens første triennale for fuglekunst.

Kerteminde-udstilling rejser nordpå
15. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Udstillingen NATURE Home & Workplace, der blev skabt til Johannes Larsen Museet i efteråret 2018, bliver nu vist på kunstmuseet i Nuuk.

Grønlandseventyr går som varmt brød
16. december 2019
Johannes Larsen Museet

Anmeldere og boglæsere har taget yderst godt imod udgivelsen af Johannes Larsens dagbøger fra Grønland.

Johannes Larsens adventskalender
15. november 2019
Johannes Larsen Museet

Kom med Johannes Larsen indenfor på Møllebakken i dette års adventskalender!