Fuglene trak folk til

03. oktober 2019 | Johannes Larsen Museet

Rekordmange deltog i åbningen af Fugl 2019. Det medførte travlhed i Kertemindes restauranter og på overnatningsstederne, der skulle huse de mange tilrejsende kunstnere og deres gæster.

Hele 750 gæster deltog i åbningen af udstillingen Fugl 2019 på Johannes Larsen Museet fredag den 27. september. Heriblandt størstedelen af de i alt 75 kunstnere fra hele landet, som er på udstillingen.

Fugl 2019 blev til ved et "open call", hvor kunstnere i hele landet kunne indsende bud på fuglekunst. Det gjorde rigtigt mange. Ud af de 360 kunstnere, der bød ind med værker til udstillingen, blev 75 udvalgt. Og det er deres værker, som nu kan opleves på Johannes Larsen Museet fra til og med januar 2020.

Ud af de 75 kunstnere kommer cirka 1/3 fra Fyn, 1/3 fra København og 1/3 fra resten af landet. Så til åbningen fredag den 27. september kom mange rejsende langvejs fra med familie og venner og planlagde at bruge flere dage i Kerteminde. Derfor var der fredag aften travlhed på byens restauranter, da gæsterne ankom efter ferniseringen på Johannes Laresn Museet.

 

Nyheder

Johannes Larsens adventskalender
15. november 2019
Johannes Larsen Museet

Kom med Johannes Larsen indenfor på Møllebakken i dette års adventskalender!

Ung kunst i Kerteminde
30. oktober 2019
Johannes Larsen Museet

Unge står bag store kunstværker i Kerteminde by.

Fugle fra samlingen frem i lyset
25. oktober 2019
Johannes Larsen Museet

I anledning af udstillingen Fugl 2019 har vi fundet udvalgte fugleværker fra museets samling frem.

Sådan skal en fugl danses
21. oktober 2019
Johannes Larsen Museet

Balletdansere fra Den Kgl. Balletskole i Odense optrådte med fugleballet for børn og unge fra Kerteminde.