Berigelse af Larsen-samlingen

31. januar 2019 | Johannes Larsen Museet

Unik gave til museet

Pensioneret jagerpilot Knud Christensen Hørsholm har været så venlig at skænke Johannes Larsen Museet en tuschtegning af en husmår. Der er tale om en tegning udført af Johannes Larsen. Giveren og hans hustru har købt den på udstillingen Akvareller og Tegninger af Johannes Larsen hos kunsthandlerne Winkel & Magnussen, Gl. Strand, København i februar 1959. Knud Christensen har endog gemt kataloget fra udstillingen, og af dette fremgår det, at tegningen i 1959 kostede 400 kr. Johannes Larsen selv har bagpå tegningen skrevet både pris og titel.

Tuschtegningen er gengivet i flere bøger, bla. i Ole Vinding: Med Johannes Larsen i Naturen, Ejnar Munksgaards Forlag s. 230. I denne bog er tegningen påført dateringen 1957.

Husmår som kæledyr?

En tam husmår løber man ikke ofte ind i, men Johannes Larsen var en stor dyreven og han havde flere gange i sit liv tamme oddere, en sæl, hunde og diverse tamme fugle. Så måske har den tamme husmår også været et af malerens egne kæledyr?

 

Johannes Larsen: Tam Husmaar. 1957. Tusch på papir. Mål indenfor passepartout: 200 x 180 mm.

 

Nyheder

Fuglekunsten bygger rede i Kerteminde
23. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet udbygger sin samling af fugleværker og indfører verdens første triennale for fuglekunst.

Kerteminde-udstilling rejser nordpå
15. januar 2020
Johannes Larsen Museet

Udstillingen NATURE Home & Workplace, der blev skabt til Johannes Larsen Museet i efteråret 2018, bliver nu vist på kunstmuseet i Nuuk.

Grønlandseventyr går som varmt brød
16. december 2019
Johannes Larsen Museet

Anmeldere og boglæsere har taget yderst godt imod udgivelsen af Johannes Larsens dagbøger fra Grønland.

Johannes Larsens adventskalender
15. november 2019
Johannes Larsen Museet

Kom med Johannes Larsen indenfor på Møllebakken i dette års adventskalender!