Søges: Daglig leder af café på Johannes Larsen Museet

23. juli 2018 | Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet søger en daglig leder af museets café, Kaffehuset.

Kaffehuset genåbner 1. oktober 2018 efter en større ombygning, og vi søger derfor en energisk og idérig m/k, der har lyst til at videreudvikle Kaffehuset som en del af den samlede museumsoplevelse.

I Kaffehuset er der en hyggelig og afslappet atmosfære. Vi prioriterer, at den gode stemning og det gode værtskab er i højsædet. Vi tilbyder enkle kolde og varme retter med inspiration fra, hvad kunstnerparret, Alhed og Johannes Larsen, spiste – gerne med et moderne twist. Maden baseres på gode, lokale og så vidt muligt også økologiske råvarer.

Vi søger en fleksibel m/k med erfaring, gode samarbejdsevner, smil på læben og masser af ideer, og som har lyst til at kaste sig over følgende hovedopgaver:

  • Udvikling af menuer og koncepter i tæt relation til museets øvrige virksomhed
  • Fremstilling af frokostretter og bagning (kager, boller og brød)
  • Forfriskninger til ferniseringer og mad til arrangementer
  • Vagtplanlægning
  • Indkøb og økonomi

Den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitlig være på 37 timer/ugentlig. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem kl. 9 og 17. Der vil være weekendarbejde, ligesom der i forbindelse med arrangementer kan forekomme aftenarbejde.

Tiltrædelse: 15. september 2018 ellers snarest derefter.

Ansøgningen sendes til johanneslarsenmuseet@ostfynsmuseer.dk senest fredag den 17. august kl. 12. Samtaler forventes afholdt mandag den 27. august.

For nærmere oplysninger kontakt Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Johannes Larsen Museet, på telefon: 65 32 11 77.

Johannes Larsen Museet er en del af Østfyns Museer. Se mere på hjemmesiderne: www.johanneslarsenmuseet.dk og www.ostfynsmuseer.dk

Nyheder

Rylen på ny færd til forladte øer og holme
16. august 2018
Johannes Larsen Museet

Rylen er stævnet ud på sidste halvdel af det store togt til nogle af Danmarks forladte øer og holme.

Sparegris for spirituøs kulturhistorie
15. august 2018
Johannes Larsen Museet

"Brændevinsgrisen" er netop udkommet i en ny udgave.

Stort fremmøde til Ane Talbots rundvisning
9. august 2018
Johannes Larsen Museet

Hun er populær, Ane Talbot, Johannes Larsens barnebarn. Også i dag var virkelig mange mødt op for at høre Anes førstehåndsberetninger om livet på Møllebakken i Larsens tid, hvor Ane er vokset op.

Søges: Daglig leder af café på Johannes Larsen Museet
23. juli 2018
Johannes Larsen Museet