Skæg med æg

19. marts 2018 | Johannes Larsen Museet

Traditionen tro lægger fuglene æg. I år også i påsken, hvor der er skæg med æg for hele familien på museet. Vi byder velkommen til ægte hyggestemning i værkstedet og skæg skattejagt i haven.

Æggejagt i haven
Hvad kom først? Hønen eller ægget? Det er ét af de spørgsmål, man kan gå og tænke lidt over på æggejagt rundt i Larsens have i påsken. Her skjuler der sig en masse æg, som man kan finde. Dernæst kan man forsøge at gætte hvilke fugle, der kommer ud af de forskellige størrelser æg. Hvis man svarer rigtigt, kan man bytte svaret til et æg af chokolade i museumsbutikken.

Æggeworkshop i værkstedet
I værkstedet kan man forme sit eget æg, sætte snor på og pynte det rigtig fint med et udvalg af skønne materialer.

Mød Mogens, der ved alt om æg og fugle
Mogens, museets frivillige fugleentusiast ved alt om fuglene i Larsens have, og han er rigtig god til at fortælle. Ham kan man møde i haven og gå en tur med rundt og se, hvordan fuglene bor. Måske kan han også hjælpe med at gætte hvilke fugle, der hører til de forskellige æg i æggejagten. Mogens viser rundt i haven tirsdag og onsdag den 27. og 28. marts kl. 13-13.30.

Introduktioner i påsken
Udover Mogens’ rundvisning i haven, byder vi også på forskellige introduktioner.
Se dem alle her.

Foto: Mogens Salling har netop renoveret alle fuglekasser i Larsens have og fortæller på billedet om hvilke fugle, der bor i netop denne fuglekasse. Og helt generelt ved han det meste om fuglelivet i haven. 

Nyheder

Påske på Johannes Larsen Museet
24. april 2019
Johannes Larsen Museet

Vellykket påskeaktivitet - der blev konstrueret 60 vindmøller på tre dage

Stort fugletræk på vej
12. april 2019
Johannes Larsen Museet

Kunstnere fra hele landet har budt ind med fuglekunst til udstillingen FUGL 2019 i stort antal.

Nyerhvervelse til Sybergsamlingen
19. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Museets nyerhvervede værk er den største version af et flere gange gentaget skibsmotiv

Også kvinder maler fugle
1. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Fuglekikkerter købes af mænd. Men når det kommer til at bruge fugle som motiv i kunsten, er kvinderne også klar.