Kinesiske kunstnere på Rylen

24. august 2018 | Johannes Larsen Museet

Syv kunstnere fra Kina er i disse dage på udflugter på Rylen for at opleve de fynske kyster.

For knap 100 år siden var Johannes Larsen og Achton Friis på ekspedition med Rylen for at genopdage "De danskes øer". Som museumsskib har Rylen siden bragt mange kunstnere på rundt til danske øer og kyster for at samle indtryk og inspiration. Og i disse dage er det en gruppe af kinesiske kunstnere, der oplever de smukke fynske kyster fra rælingen på Rylen.

Det er den danske kunstnersammenslutning Corner, der har inviteret de kinesiske kunstnere til Danmark. Udover at se Fyn fra Rylen skal de også til blandt andet Kirsten Kjærs Museum i Nordjylland, hvor de skal arbejde på museets grafiske værksted.

Siden skal en gruppe af danske kunstnere til Kina på en lignende udveksling, og samarbejdet skal blive til en udstilling med grafik, der skal vises både i Danmark og Kina.

Skipper og arrangør på Fyn er kunstneren Jens Bohr, der selv er medlem af Corner. 

Nyheder

Nyerhvervelse til Sybergsamlingen
19. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Museets nyerhvervede værk er den største version af et flere gange gentaget skibsmotiv

Også kvinder maler fugle
1. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Fuglekikkerter købes af mænd. Men når det kommer til at bruge fugle som motiv i kunsten, er kvinderne også klar.

Berigelse af Larsen-samlingen
31. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet har fået en dyrebar gave - Johannes Larsens tuschtegning af en husmår fra 1957.

Ny leder: Det er et privilegium
18. januar 2019
Johannes Larsen Museet

Når Jeppe Priess Gersbøll i februar starter som afdelingsleder for Johannes Larsen Museet, er det på et sted, han kender særdeles godt.