Har du noget spændende i gemmerne?

07. september 2018 | Johannes Larsen Museet

Kom til vurderingsdag på Johannes Larsen Museet lørdag den 8. september fra kl. 11-14. Her vil eksperter fra Bruun Rasmussen sætte pris på kunst, design, sjældne antikviteter, smykker og armbåndsure.

Bruun Rasmussen på Johannes Larsen Museet
Vurderingsdagen er en enestående chance for at få stillet sin nysgerrighed, og hvem ved, måske gemmer du på en skjult skat, der kan indbringe en mindre formue på auktion! Det er gratis og uforpligtende at få vurderet dine samlerobjekter med henblik på salg. Er din samling for omfattende til at tage med under armen, er du velkommen til at medbringe fotos eller lister. Denne dag er det også muligt at indlevere genstande til vores kommende auktioner.

Tidens tendenser
Hos Bruun Rasmussen følger de nøje tidens tendenser og ved, hvad der efterspørges på auktionsmarkedet. Lige nu ser de flotte hammerslag på kunst, antikviteter og design. Dertil ser de fortsat en fremgang på markedet for såvel russisk som kinesisk kunst og kunsthåndværk samt smykker og armbåndsure.

Vi håber, du vil lægge vejen forbi Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14 i Kerteminde lørdag den 8. september kl. 11-14. Der er gratis entré på museet mens Bruun Rasmussen er på besøg. Så mens du venter er der mulighed for at se museets flotte udstillinger eller nyde en kop gratis kaffe eller saft i det midlertidige kaffetelt i haven.

Nyheder

Johannes Larsen fejret med manér
27. december 2018
Johannes Larsen Museet

Selvom sidste års 150-års fejring måske er svær at komme efter, er Johannes Larsen i dag, traditionen tro, blevet fejret med manér!

Vi søger unge medskabere af en ny udstilling
18. december 2018
Johannes Larsen Museet

Er du ung (mellem 15 og 18 år). Finder du kunst, design og rum spændende? Men synes du, at kunstudstillinger ofte ikke er interessante for unge? Tænker du samtidig: ”Hvis jeg kunne bestemme, ville udstillingerne se helt anderledes ud?”

Fuglekunst til tiden - open call
15. november 2018
Johannes Larsen Museet

Ny udstilling tager pulsen på fuglen i kunsten, og Johannes Larsen Museet opfordrer kunstnere til at byde ind.

Johannes Larsen Museet skal have ny leder
7. november 2018
Johannes Larsen Museet

Mette Ladegaard Thøgersen skal fremover være leder af Nyborg Slot og Borgmestergården i Nyborg.