Flot støtte til udstillingen En vidunderlig verden
11. januar 2018 | Johannes Larsen Museet
Vi har netop modtaget generøs støtte fra yderligere to fonde, nemlig 15. Juni Fonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond til udstillingen En vidunderlig verden.
Udstillingen har tidligere modtaget støtte fra Furi Appel og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål og Dansk Tennis Fond.
Udstillingen En vidunderlig verden er en hyldest til Larsen med værker udpeget af kunstnere, ornitologer, politikere, skuespillere, forfattere, naturformidlere, naturvidenskabsfolk, museumsfolk og kertemindere m.fl., der på den ene eller anden måde har fundet inspiration i Larsens vidunderlige verden. Et særligt spor omhandler kertemindernes syn på Larsen; for hvad har hans kunst og kunstnerhjemmet på Møllebakken betydet for dem? I forbindelse med udstillingen har vi udgivet et bogværk, hvor de samme personer er inviteret til at berette om deres glæde ved Larsens verden i form af en lille fortælling eller et værk.
En vidunderlig verden kan opleves til 4. februar 2018.
Mere om udstillingen her.