Den Fynske Kulturarvsekspedition

08. februar 2018 | Johannes Larsen Museet

Billedkunstner Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup, som også stod bag de populære Egeekspeditioner, har endnu engang aflagt Fyn et besøg. Denne gang i anledning af deres Fynske Kulturarvsekspedition.

Ekspeditionen gik til 30 forladte fynske steder, hvor tiden er løbet fra deres oprindelige funktioner. Kriteriet for stederne var, at de var blevet forladt i løbet af de seneste 100 år. Nogle er efterfølgende blomstret op med nye funktioner, andre er visnet hen. Men alle stederne gemmer på deres egne unikke historie med enestående skæbner og begivenheder.

Ole Lejbach og Jens Blendstrup har forsøgt at indfange fortidens tilstedeværelse, og giver skæbner, fortællinger og begivenheder nyt liv igennem deres fabulerende kunst - dette i form af store tegninger og korte fiktive fortællinger. Med på ekspeditionerne var også projektmedarbejder Ann Ammons, der i korte artikler fortæller stedernes faktiske historie.

En udstilling, en bog og 10 ekspeditionsaftener

Fotografier, tegninger, fiktive tekster og artikler samles i en stor bogudgivelse, der udkommer den 9. marts 2018. Desuden præsenteres billeder og uddrag af tekster i en stor udstilling på Odense Havn i marts 2018. Ligeledes i de første tre måneder af 2018 drager Jens Blendstrup og Ole Lejbach atter en omgang rundt på Fyn, Ærø og Langeland, denne gang for at holde tegne- og fortælleshows, bl.a. i Kerteminde Kino. Køb billetter her.

Du kan se og læse meget mere om Den Fynske Kulturarvsekspedition på Mod.strøms hjemmeside, og selvfølgelig deltage i en ekspeditionsaften i en by nær dig.

Udstillingen kan opleves i Odense Havn, Finlandkaj 6 fra 10. marts til 15. april. Fri entré og gratis rundvisninger alle søndage.

Ekspeditionerne til Fyns forladte kulturarv er gennemført på initativ fra Kulturarv Fyn med støtte fra Albani Fonden. Samarbejdspartner er Kulturregion Fyn.

 

Nyheder

Hvad er en vindviser?
24. april 2019
Johannes Larsen Museet

60 af slagsen blev konstrueret på velbesøgt påskeværksted på Johannes Larsen Museet.

Stort fugletræk på vej
12. april 2019
Johannes Larsen Museet

Kunstnere fra hele landet har budt ind med fuglekunst til udstillingen FUGL 2019 i stort antal.

Nyerhvervelse til Sybergsamlingen
19. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Museets nyerhvervede værk er den største version af et flere gange gentaget skibsmotiv

Også kvinder maler fugle
1. marts 2019
Johannes Larsen Museet

Fuglekikkerter købes af mænd. Men når det kommer til at bruge fugle som motiv i kunsten, er kvinderne også klar.