Udvidede vinteråbningstider på Johannes Larsen Museet

06. januar 2017 | Johannes Larsen Museet

Et øget publikum i ydersæsonen imødekommes nu med udvidede åbningstider på Johannes Larsen Museet, og fra 17. januar har Kaffehuset åbent på alle museets åbningsdage.

 

Fra 3. januar 2017 har publikum på Johannes Larsen Museet kunnet komme ind på museet allerede fra kl. 10 om morgenen også i ydersæsonen. Hidtil har museet i vintermånederne – november, december, januar og februar – ellers først lukket dørene op kl. 11 om formiddagen, men et øget besøgstal også i disse måneder fører nu til at museet udvider åbningstiden med en daglig time i de kolde måneder.

 

”Især skoler og daginstitutioner efterspørger, at vi åbner tidligere, og med et besøgstal i især januar og februar, der over de sidste år er steget, er det på tide at vi imødekommer den efterspørgsel”, siger Mette Ladegaard Thøgersen, der er afdelingsleder på Johannes Larsen Museet.

 

Mere åbent i Kaffehuset

 

Kaffehuset er en fast del af et besøg på Johannes Larsen Museet for rigtigt mange af museets gæster. Faktisk er det to tredjedele af gæsterne, der lægger vejen forbi den hyggelig café som en del af museumsoplevelsen.

 

”Nu vil vi gerne give gæsterne mulighed for at få en kop kaffe med kage eller en frokostbolle – også på hverdage. Mange gæster har efterspurgt, at Kaffehuset også holder åbent på hverdage om vinteren. Det har vi lyttet til, og vi håber dermed, at gæsten får en endnu bedre museumsoplevelse”, siger Mette Ladegaard Thøgersen.

 

Egentlige frokostanretninger i Kaffehuset kan man dog fortsat kun få fredage, lørdag og søndage.

 

I vintermånederne 2015-16 havde Johannes Larsen Museet samlet over 10.000 gæster.

Nyheder

Varmt og kærligt portræt udvalgt
18. marts 2020
Johannes Larsen Museet

Blandt 12 flotte børneportrætter har Johannes Larsen Museet udvalgt et varmt og kærligt billede til dronningen på hendes 80 års fødselsdag.

Museet holder lukket
12. marts 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet er lukket for publikum til og med 13. april, og alle arrangementer i perioden er aflyst.

Som uskyldige bamser
12. februar 2020
Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet har bamsetema i vinterferien 2020, hvor der er bamseværksted med snedker Niels Brandt.

Et liv i kunstens bjørnetjeneste
27. januar 2020
Johannes Larsen Museum

Ny retrospektiv udstilling præsenterer kunstneren Niels Erik Skovballe, som i sit hjem har skabt en uudtømmelig motivverden til sin kunst.