Rylen skal på togt - i modstrøm!

02. juni 2017 | Johannes Larsen Museet

Rylen 2

Johannes Larsens gamle ekspeditionsskib skal denne gang opsøge Fyns forladte holme.

Torsdag den 8. juni drager bæltbåden Rylen ud på endnu et togt. Denne gang går turen til forladte holme langs Fyns kyster som del af projektet Mod.Strøm.

I maj 1921 drog Johannes Larsen ud på den første sejlads med ekspeditionsskibet "Rylen" for sammen med Achton Friis at beskrive det danske øriges natur og befolkning. Det blev til fire års sommertogter og udgivelsen "De Danskes Øer".

Fyns forladte holme

Nu næsten 100 år efter drager skipperkunstner Jens Bohr atter ud på et togt til danske øer. Det er ikke første gang Jens Bohr er afsted, men denne gang går turen til forladte holme langs Fyns kyster. Målet er at undersøge, hvad der sker med en ø, når den bliver forladt. Med sig har Jens Bohr en lang række skiftende forfattere, kunstnere og videnskabsfolk.

Følg med på tv og deltag i "havnehygge"

Med ombord på udvalgte dage er TV2 Fyn, der vel inde i land vil transmittere direkte. I den forbindelse er der erklæret "havnehygge", og Kulturarv Fyn, der er en forening af fynske museer, biblioteker og arkiver, står for forskellige arrangementer og forfriskning.

Første gang er 9. juni kl. 17-18 i Korshavn ved Fyns Hoved. Læs mere her.

Bog og udstilling

Togtet til de forladte holme bliver til en udstilling, der vises på Johannes Larsen Museet i vinterne 2018-19, og en bog, der udkommmer i den forbindelse. De deltagende kunstnere, forfattere og videnskabsfolk bidrager til enten bog eller udstilling på baggrund af deres oplevelser på øerne.

Kulturarvsekspeditioner i modstrøm

Rylen-togtet er en del af projektet Mod.Strøm. Udover togtet til øerne har Kulturarv Fyn også gennemført en serie Kulturarvsekspeditioner til forladte steder på land - på Fyn, Ærø og Langeland. Disse ekspeditioner bliver ligeledes til en udstilling og en bog i foråret 2017. Endelig afholdes allerede i september en kulturfestival på 9 forladte steder på Fyn, Langeland og Ærø.

Læs meget mere om Mod.Strøm på Kulturarv Fyns hjemmeside.

Nyheder

Og nu er HAN død!
5. september 2019
Johannes Larsen Museet

Mindeord for John Olsen ved Per Arnoldi.

Mindeord
5. september 2019
Johannes Larsen Museet

John Olsen er død. Museets direktør Erland Porsmose har skrevet et mindeord for en stor kunstner.

Fuglekunst kan også være ballet
14. august 2019
Johannes Larsen Museet

Elever fra Den Kgl. Balletskole opfører Svanens Død og Svanernes Dans i anledning af FUGL 2019.

Retur til debut-byen Kerteminde
5. juli 2019
Johannes Larsen Museet

Allerede som 25-årig fik Peter Brandes sin første separatudstilling. Stedet var Kerteminde, hvor han nu - 50 år efter - kan fejre sit 75 års jubilæum med en stor og anmelderrost udstilling.